Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
Hotel Vejlefjord søger vært/værtinde til de termiske bade. Rollen kræver gæstfrihed, smil og godt humør, og at du kan arbejde hver anden weekend og en hverdagsaften om ugen.
Du kommer til et ungt, socialt team og får ansvaret for at sikre rene, rolige spaområder og personlig betjening i baren og saunaen. Vi lægger vægt på udvikling og fællesskab; hos os får du en mulighed for at bidrage til gæsternes velvære og daglig trivsel.
Vært/værtinde til Hotel Vejlefjors termiske bade
Hos os er det gode værtskab drevet af smil, godt humør og en positiv energi, der smitter.
Du bliver en del af et ungt team med et stærkt sammenhold, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt, mens vi arbejder. Sammen skaber vi de bedste rammer for vores gæster - og en arbejdsdag, man glæder sig til at møde ind til.
Du skal kunne arbejde i hver anden weekend samt en hverdagsaften om ugen. Der er mulighed for flere timer ved ferie sygdom mm. Hvis du har mulighed for at hjælpe til i dagstimerne vil det være en fordel.
Du skal vælge Hotel Vejlefjord som din nye arbejdsplads fordi:
Dine vigtigste arbejdsopgaver:
At være vært/værtinde i de termiske bade handler først og fremmest om at skabe en oplevelse, hvor vores gæster føler sig velkomne, afslappede og godt tilpas fra start til slut.
Du er med til at sikre, at både spaområdet og omklædningsrummene altid fremstår rene, indbydende og rolige. Samtidig møder du gæsterne med smil og nærvær - hvad enten det er i baren, hvor du serverer, eller i saunaen, hvor du skaber stemning og velvære med saunagus.
Kort sagt: Du er med til at gøre gode oplevelser endnu bedre.
Som vært/værtinde i de termiske bade arbejder man sammen med en masse søde og unge mennesker, som er med til at gøre hverdagen både sjov og hyggelig. Vi har et fantastisk fællesskab og nyder i høj grad hinandens selskab.
Derudover er hverdagen fyldt med gæstekontakt, hvor man tydeligt mærker, at gæsterne sætter stor pris på ens indsats.
Jeg er meget glad for mit job og har også fået mange nye og gode venskaber igennem det.
Malou, værtinde
Vi er stolte af vores placering som nr. 8 på listen over Danmarks bedste arbejdspladser ved Great Place To Work i 2026 og vores medlemskab i Cocuura. Great Place to Work er en anerkendelse, der bygger på medarbejderes oplevelse af tillid, stolthed og fællesskab på arbejdspladsen. Vores certificering bekræfter, at vi har et stærkt arbejdsmiljø, hvor trivsel og engagement er i fokus. Samtidig er vi medlem af Cocuura, som giver vores medarbejdere adgang til en række trygheds- og trivselstiltag, der understøtter både arbejdsliv og privatliv. Dette betyder meget for os, fordi vi ønsker at skabe de bedste rammer for vores medarbejdere - hver dag.
På Hotel Vejlefjord bliver du en del af en dynamisk arbejdsplads med ambitiøse og dedikerede medarbejdere, der hver dag møder ind for at gøre en forskel for både vores gæster og kollegaer. Vi gør aldrig tingene halvt, men gør os umage hver dag, når vi skaber den unikke Vejlefjord-oplevelse.
Som arbejdsplads er vi inkluderende og rummer alle baggrunde, aldersgrupper og brancher i vores fælles, energiske familie, som er hjertet på Hotel Vejlefjord.