Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Favrskov Kommune søger en værkstedsmedarbejder til Serviceholdets træværksted i et 1-årigt vikariat. Du vil arbejde tæt sammen med borgere og have ansvaret for træværkstedsopgaver samt opfølgningssamtaler, for at støtte borgernes udvikling mod arbejdsmarkedet.
Stillingen kræver praktisk erfaring fra håndværk eller værksted, respektfuld tilgang til borgerne og evne til at motivere. Arbejdet sker i Hadsten med tilknytning til Center for Vejledning og Afklaring.
Serviceholdet i Jobcenter Favrskov søger en værkstedsmedarbejder til et 1-årigt vikariat på 37 timer ugentligt med tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.
Brænder du for at arbejde med mennesker, og har du samtidig praktisk erfaring fra et værksted eller håndværksfag? Tror du på, at mennesker udvikler sig gennem meningsfulde arbejdsopgaver og et stærkt arbejdsfællesskab? Så er det måske dig, vi søger.
Serviceholdet er en del af Center for Vejledning og Afklaring (CVA), som er Jobcenter Favrskovs interne beskæftigelsesrettede tilbud.
Vores kerneopgave er at udvikle borgerne mod arbejdsmarkedet gennem meningsfulde arbejdsopgaver, relationer og en beskæftigelsesrettet indsats.
På Serviceholdet arbejder vi med borgere, som har brug for en særlig håndholdt indsats for at komme tættere på arbejdsmarkedet. Vores træværksted og produktionsværksted danner rammen for arbejdet, hvor borgerne får mulighed for at udvikle arbejdsrutiner, troen på egne evner og muligheder for fremtiden.
Du bliver en del af et team med forskellige faglige baggrunde, hvor samarbejde, faglig sparring og humor er en naturlig del af hverdagen.
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra beskæftigelsesområdet eller lignende, men det er ikke et krav.
Der er tale om et 1-årigt vikariat på 37 timer ugentligt. Stillingen ønskes besat fra 1. december 2026 eller tidligere.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende HK-overenskomst.
Serviceholdet, Center for Vejledning og Afklaring Evald Tangs Allé 36 8370 Hadsten
Du skal forvente, at der kan være arbejdsopgaver andre steder i Hadsten og omegn.
Den 19. oktober 2026 kl. 23.59
Vi indkalder til samtale tirsdag den 20. oktober 2026
Vi afholder samtaler den 22. og 23. oktober 2026
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Afdelingsleder Sarah Nielsen, Center for Vejledning og Afklaring
Tlf. 29 16 78 96
Mail: sani@favrskov.dk
Værkstedsleder, Ronny Larsen, Serviceholdet, Center for Vejledning og Afklaring
Tlf. 23651519
Mail: rla@favrskov.dk
Vi indhenter referencer efter nærmere aftale, og der vil blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes stillingen.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.