Don’t send a generic resume — generate a resume and cover letter tailored to this exact role.
Ungekriminalforsorgen Kolding søger en ungetilsynsførende som barselsvikar til at føre tilsyn med, at unge mellem 10 og 17 år følger Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse.
Du tilknyttes Ungetilsyn Kolding, hvor der er fagligt dygtige kollegaer og en struktureret arbejdsdag i et tæt samarbejde med kommuner og myndigheder. Ansættelsen starter senest 1. november 2026, med mulighed for overvejelse af tiltrædelse.
Har du interesse for udsatte børn og unge og vil du arbejde med at føre tilsyn med, at børn og unge følger den nævnsafgørelse, som Ungdomskriminalitetsnævnet har truffet? Så er her en unik mulighed som ungetilsynsførende. Vi søger en ungetilsynsførende (barselsvikariat) med tiltrædelse senest d. 1. november 2026 eller umiddelbart derefter.
Ungetilsynets opgave er at føre tilsyn med, at børn og unge mellem 10 og 17 år, som har udført personfarlige eller andre alvorlige kriminelle handlinger, efterlever Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse.
Aktiviteter i forbedringsforløbet eller straksreaktionen, som nævnet har truffet afgørelse om, skal i praksis tilvejebringes og understøttes af barnet/den unges opholdskommune. Til at sikre, at nævnets afgørelse bliver efterkommet af alle parter, varetager ungetilsynet en kontrol og tilsynsopgave.
I forbindelse med Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse udpeges en ungetilsynsførende fra ungetilsynet, som fører tilsyn i to spor:
Du vil blive en del af Ungetilsyn Kolding, hvor der er 9 ungetilsynsførende og én administrativ kollega. Enheden i Kolding dækker geografisk tre politikredse, herunder Syd- og Sønderjyllands politi, Fyns politi og Sydøstjyllands politi.
Derudover skal du bidrage til, at ungetilsynet har en effektiv og ensartet opfølgning på Ungdomskriminalitetsnævnenes afgørelser, og dit arbejde skal leve op til de fælles krav for opfølgning og dokumentation, som gælder på området.
Desuden forventer vi, at du:
Det er nødvendigt, at du har kørekort. Danmarks Fængsler har et antal fælles biler, der kan bruges til formålet. Du kan læse mere om indsatsen og arbejdet i Ungekriminalforsorgen på Danmarksfængsler.dk
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til relevant gældende overenskomst.
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest den 13. oktober 2026.
Vi forventer at holde samtaler mandag den 19. oktober 2026.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister, herunder også indhente børneattest. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.
Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.
Danmarks Fængsler opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte enhedsleder Anders Vind på telefon 7255 5329 eller enhedschef Winnie Callisen på telefon 7255 5308.