Recebe uma resposta deste empregador
O teu currículo e carta de apresentação, adaptados exatamente ao que estão a contratar.
STU Højagergaard i Slangerup søger en lærer eller pædagog med erfaring i STU og neuropædagogik. Vi driver en lille, tæt gruppe med 16 elever og fire undervisere i naturskønne omgivelser og lægger vægt på en professionel og tryg ramme om læringsmiljøet.
Du vil undervise i faglige fag og ADL, udarbejde dokumentation og deltage i studieture og praktikophold, ligesom du er kontaktperson og samarbejder tværfagligt. Stillingen kræver 37 timer ugentligt og overenskomstløn.
Brænder du for at udvikle unge mennesker med særlige behov, og er du god til at sætte en professionel og tryg ramme om et læringsmiljø? Så er du måske den underviser, vi søger til vores STU på Højagergaard i Slangerup.
Vi er en ganske særlig STU med 16 elever og fire undervisere, der er kendt for vores evne til at kombinere boglig undervisning med en praktisk orienteret tilgang i virkelighedsnære værksteder i naturskønne landlige omgivelser. Her har vi også masser af rum for udendørs aktiviteter samt et helt særligt miljø på tværs af Højagergaards STU og værkstederne. Derudover bor vi tæt på Frederikssund by og Campus med gode muligheder for brobygning og virksomhedssamarbejde.
Vores primære metodiske tilgang er funderet i neuropædagogikken, så du skal være indstillet på at efteruddanne dig, hvis du ikke allerede arbejder neuropædagogisk - ligesom kendskab til metoder relateret til autisme og psykisk sårbarhed også er nødvendig.
Stillingen er på 37 timer ugentligt og omfattet af lokal løn efter overenskomst - med tiltrædelse 1. december 2026 eller hurtigst derefter.
STU Højagergaard er en del af AKU Center Frederikssund - en mangfoldig organisation med 80 ansatte fordelt på fire matrikler i hhv. Slangerup og Frederikssund. Vi har tilbud inden for Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, §103 beskyttet beskæftigelse og §104 aktivitets- og samværstilbud og har 225 elever og borgere i tilbud hos os. Læs mere: akucenter.frederikssund.dk .
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Frederikssund Kommune via dette link: KRL . Udover grundlønnen i gældende overenskomst kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.