Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
EUC Sjælland søger en faglig stolt faglærer til smedeuddannelsen i Køge. Du bringer erfaring og passion for undervisning, og vi støtter din pædagogiske udvikling, herunder en betalt diplomuddannelse i erhvervspædagogik.
Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor eleverne møder nutidige teknologier, og undervisningen kobler teori og praksis gennem projekter og virksomhedsudvikling.
På EUC Sjællands smedeuddannelse søger vi en engageret og fagligt stærk smed, der har lyst til at bringe sin erfaring videre til fremtidens faglærte. Du behøver ikke være uddannet faglærer - bare du har fagligheden, engagementet og lysten til at arbejde med unge mennesker, sørger vi for den undervisningsmæssige og pædagogiske udvikling.
Som underviser bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor undervisningen tager udgangspunkt i virkeligheden ude i virksomhederne. Vi lægger vægt på, at eleverne møder de teknologier og arbejdsmetoder, som anvendes i industrien i dag.
Du kommer blandt andet til at:
Du kommer ikke længere til at måle din succes i antal producerede emner. I stedet bliver din succes målt på, hvor mange dygtige lærlinge du sender videre ud i branchen. Du får mulighed for at videregive dine erfaringer, præge faget og være med til at sikre, at industrien også i fremtiden har dygtige og kompetente smede.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Ansættelse sker i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
EUC Sjælland er en erhvervsskole med op mod 260 ansatte og en omsætning på 200 mio.kr., der opererer som en selvejende institution i Sydøstsjælland med adresser i Greve, Køge, Haslev og Næstved. Vi udbyder p.t. op til 20 forskellige tekniske erhvervsuddannelser, tekniske og erhvervsgymnasiale uddannelser (htx og eux), samt en lang række voksen- og efteruddannelsestilbud. Derudover driver vi et skoleoplæringscenter og skolehjem. Vi har dagligt ca. 1700 elever, studerende og kursister.
EUC Sjælland har røgfri skoletid. Det betyder, at elever, kursister og medarbejdere ikke må ryge i skolens undervisnings- og åbningstid. Læs mere på skolens hjemmeside www.eucsj.dk .