A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
Frederikshavn Kommune søger en udviklingskonsulent med stærke kompetencer i Power BI og statistik til at omsætte data til indsigt, udvikle rapporter og optimere arbejdsgange i Økonomi og Løn.
Stillingen er fuldtid (37 timer) i Frederikshavn, med ansvar for datadrevet ledelsesinformation, datamodellering og udvikling af dashboards samt at digitalisere og automatisere administrative processer.
Vil du omsætte data til indsigt, udvikle rapporter, der bliver brugt, og skabe smartere arbejdsgange?
I Økonomi og Løn i Frederikshavn Kommune søger vi en udviklingskonsulent, der kan kombinere stærke kompetencer inden for Power BI og statistik med lysten til at udvikle vores opgaver og arbejdsprocesser.
Du får en central rolle i udviklingen af datadrevet ledelsesinformation og bliver med til at skabe løsninger, som giver ledere og medarbejdere et bedre grundlag for at træffe beslutninger. Samtidig skal du bidrage til at optimere, digitalisere og automatisere administrative arbejdsgange og det samlede økonomistyrings setup i kommunen.
Dine vigtigste opgaver
Du kommer blandt andet til at:
Stillingen giver dig mulighed for både at fordybe dig i data og arbejde tæt sammen med kolleger og ledere på tværs af kommunen. Du følger løsningerne fra den første idé og behovsafdækning til den færdige løsning er taget i brug.
Opgaverne kan eksempelvis omfatte analyser, hvor arbejdstid, fravær, aktiviteter, kapacitet, ressourcebehov og økonomiske konsekvenser skal ses i sammenhæng.
Vi søger dig, der
Du behøver ikke kunne det hele på én gang. Det vigtigste er, at du er stærk i Power BI, har solide statistiske kompetencer og brænder for at udvikle løsninger, der virker i praksis.
Du har en relevant videregående uddannelse inden for eksempelvis statistik, dataanalyse, økonomi, samfundsvidenskab og lignende.
Derfor skal du vælge os
Du får en selvstændig udviklingsstilling med stor kontaktflade og mulighed for at præge vores arbejde med data, rapportering og digitale løsninger.
Du bliver en del af afdelingen for Koncernøkonomi, som er placeret i Økonomi og Løn, hvor vi bl.a. arbejder med økonomisk styring/-rådgivning, analyse, drift og udvikling af styringsværktøjer. Vi har et stærkt fagligt fællesskab, hjælper hinanden og lægger vægt på mod, ansvarlighed og ordentlighed.
Praktiske oplysninger
Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer med arbejdssted på Frederikshavn Rådhus, Rådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, og der oplyses nærmere herom i forbindelse med samtalerne. Samtaler afholdes den 26. oktober 2026.
Tiltrædelsestidspunkt efter aftale men gerne hurtigst muligt.
Tiltrædelse: 1. december 2026 eller hurtigst muligt
Stillingstype: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
DK-9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 45 50 00
CVR nr. 29189498