A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Bruun & Hjejle søger en erfaren full stack-udvikler til AI-teamet i et tæt sammenspillet IT-miljø. Du bliver en del af et team på 13 kolleger og arbejder agilt sammen med forretningsudvikling for at gøre AI-løsninger færdige, sikre og brugbare.
Du bidrager til integrationer og fuldførelse af backend og UI, udvikler avancerede AI-værktøjer og sikrer drift og sikkerhed. Vi lægger vægt på selvstændighed, ejerskab og god kommunikation.
Vil du bygge AI-løsninger, der bliver brugt hver dag i et advokathus, og ikke blot stoppe ved prototypen? Er du stærk i backend og integrationer og har lyst til at arbejde tæt sammen med de mennesker, der skal bruge det, du bygger? Og vil du være med til at forme en rolle i et felt, der stadig tager form? Så er det dig, vi mangler.
Vi søger en erfaren full stack-udvikler til vores AI-team. Du bliver en del af et IT-team på 13 kolleger, hvor der er plads til både høj kvalitet og godt humør. Vi arbejder agilt i tæt samarbejde med forretningsudvikling, og vi tager os tid til at fejre det, der lykkes. Du får stort ansvar for at gøre vores AI-løsninger færdige, sikre og brugbare.
Vi er rigtig gode til at bruge AI, og det har været en central del af Bruun & Hjejle i flere år. Nu skal vi bygge endnu mere selv. Du bliver den, der gør det muligt, oven på de platforme, vi allerede har, og med de systemer, vi arbejder i hver dag. Du skal bidrage til både interne og klientvendte løsninger.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
Du arbejder tæt sammen med forretningen og får mulighed for at præge både teknologivalg og retning.
“I Bruun & Hjejle får du en afvekslende hverdag med højt tempo og gode muligheder for spændende ansvarsområder. I vores IT-team sætter vi en ære i at levere god service og gå den ekstra mil for vores kolleger. Vi har et rigtig godt, socialt sammenhold, og vi er gode til at sparre med hinanden,” fortæller Marcus Nørbjerg Bjarnholt, IT-konsulent i Bruun & Hjejle.
Vi søger en udvikler med 3+ års erfaring, gerne fra et reguleret miljø eller en konsulentrolle. Du arbejder selvstændigt, tager ejerskab for dine løsninger og kan sige fra, når noget ikke bør bygges. Juridisk baggrund er ikke et krav.
Har stærk erfaring med backend og integrationer, herunder API’er, authentication og authorization
Har praktisk erfaring med Azure, gerne med identitets- og adgangsstyring (Entra) og eksterne brugere
Har bygget konkrete løsninger med LLM-API’er og gerne vil bygge flere
Har en god forståelse for sikkerhed, klientdata og compliance
Trives med at sidde tæt på dem, der bruger det, du bygger
Behersker dansk og engelsk på et højt niveau
Erfaring med frontend og brugergrænseflader, god udviklingspraksis (versionskontrol, test og CI/CD), retrieval, MCP, agenter, Azure AI Foundry, Infrastructure as Code og evaluering af AI-kvalitet er en klar fordel, men ikke et krav.
Hos os får du et forspring i et felt, der stadig er ved at tage form. Du får reel indflydelse på, hvordan vi bygger, og hvilke løsninger vi satser på. Du ser løsninger, du selv har bygget, blive brugt i nogle af de største danske og internationale sager og transaktioner, og du får en rolle, der kan vokse i takt med, at vores behov gør det.
Vi er store nok til at tiltrække de store komplekse sager, men små nok til, at alle kender alle i teamet. Det betyder, at vi i vores dagligdag har en uformel omgangstone og kommer hinanden ved både fagligt og socialt. Vi har stor respekt for, at vi som individer er forskellige, og at karriere ikke kun handler om dygtiggørelse, specialisering og det næste skridt på karrierestigen. For os handler det også om at skabe et arbejdsliv, som harmonerer med alt det andet, livet også byder på. Derudover prioriterer vi det sociale sammenhold og støtter op om en sund livsstil gennem en række sociale aktiviteter og events på tværs af forretningen.
Vi ønsker en inkluderende rekrutteringsproces, hvor alle har lige muligheder, derfor beder vi dig undlade at tilføje et billede til dit CV.