A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
Hillerød Vest Skolen søger en engageret matematiklærer til to 6. klasser med mulighed for at følge eleverne gennem udskolingen. Du vil bidrage til stærke relationer, udvikling af faglige resultater og et trygt læringsmiljø i et Nest-inspireret skolemiljø.
Vi lægger vægt på samarbejde, kompetenceudvikling og tæt ledelse, og du bliver en del af et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på deltagelse og høj faglighed.
Drømmer du om at være den matematiklærer, eleverne husker – både for din undervisning og de fællesskaber, du er med til at styrke?
På Hillerød Vest Skolen søger vi en dygtig og engageret matematiklærer til to 6. klasser med mulighed for at følge eleverne hele vejen gennem udskolingen. Her får du ikke bare et skema med matematiktimer. Du får mulighed for at være med til at forme en årgang, skabe stærke relationer og gøre en reel forskel for unge menneskers faglige og personlige udvikling.
Vi leder efter en lærer, der brænder for matematik, tror på alle børns potentiale og har lyst til at være en del af et stærkt professionelt fællesskab.
Mere end matematik
Vi ved, at god matematikundervisning handler om mere end tal og formler.
Det handler om at vække nysgerrighed, skabe mestringsoplevelser og give eleverne mod på at kaste sig ud i udfordringer. Derfor søger vi en lærer, der både kan skabe faglige resultater og stærke relationer.
Hos os bliver du en del af et årgangsteam, hvor samarbejde er en naturlig del af hverdagen, og hvor vi løfter opgaven sammen.
En skole, der investerer i dig
På Hillerød Vest Skolen tror vi på, at de bedste læringsmiljøer skabes af medarbejdere, der selv oplever udvikling, sparring og arbejdsglæde.
Derfor tilbyder vi
En skole med fokus på fællesskaber
På Hillerød Vest Skolen arbejder vi med afsæt i Nest-pædagogikken og er optaget af at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever. Vi arbejder med tydelige strukturer, stærke relationer og læringsmiljøer, hvor forskellighed ses som en styrke.
Brænder du for musik og fællesskaber? Så er det et ekstra plus, hvis du har lyst til at koordinere skolens musikalske liv med morgensamlinger, fællessang og traditioner. Vi leder efter en kollega, der kan samle mennesker og skabe begejstring gennem musik og fælles oplevelser.
Du bliver en del af et kollegialt fællesskab, hvor samarbejde er en naturlig del af hverdagen, og hvor du ikke står alene med opgaven.
Vi arbejder med afsæt i nest-pædagogikken og har fokus på
Vi søger dig, der
Hos os får du
Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig og fortælle mere om Hillerød Vest Skolen, vores fællesskab og vores ambitioner på både elevernes og medarbejdere's vegne.
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse hurtigst muligt eller den 1. december 2026.
Hillerød Vest Skolen har ca. 800 elever fordelt på to afdelinger: Ålholm og Alsønderup. Du kan læse mere om os på Hillerød Vest Skolens hjemmeside.
Ansøgningsfrist
20. oktober 2026.
Samtaler afholdes den 27. oktober 2026.
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.