Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Forsvaret søger en erfaren uddannelsesofficer til Landsdelsregion Øst (LRGNE) med base på Kastellet i København. Du vil indgå i et lille team og primært varetage uddannelsesopgaver for regionen samt støtte uddannelses- og øvelsesaktiviteter.
Stillingen kræver ledelseserfaring som premierløjtnant eller kaptajn og erfaring med enheds- og føreruddannelse. Derudover forventes du at indgå i samarbejde med frivillige og fastansatte for at sikre regional beredskab.
Nationale operationer fylder mere og mere, og Hjemmeværnets frivillige er konstant indsat til støtte for Forsvaret, politiet og den øvrige del af samfundet! Hvis du har interesse for uddannelsesplanlægning på brigadeniveau, tværsektorielle aktiviteter og er motiveret for at præge hjemmeværnets soldater på Sjælland og Bornholm, så skal du arbejde hos os ved Landsdelsregion Øst på Kastellet i København.
Du vil som uddannelsesofficer indgå i et team, der udover dig består af to officerer.
Din primære opgave bliver at varetage uddannelsesrelaterede opgaver for regionen og at støtte regionens uddannelses- og øvelsesaktiviteter.
En nær og umiddelbar kontakt til uddannelsespersonel ved hjemmeværnsdistrikterne er afgørende for vores succes. Dette indebærer besøg på aftener.
Du planlægger, gennemfører og deltager efter behov i regionsuddannelse, skydninger i skydeterræn, øvelser og indsættelser. Har du derudover særlige ønsker til sagområder og opgaver, kan der tages hensyn til dette.
I stillingen er der rig mulighed for kompetenceudvikling, såvel militære som civile. Vi sætter storpris på det hele menneske, der kan balancere det professionelle arbejde med familiære forhold.
Som operationsofficer ved LRGNE sidder du på måske Sjællands mest attraktive arbejdsplads,hvor din egen indflydelse på opgaveløsningen tilgodeser en god balance mellem hjemmet ogarbejdet, og hvor den omkringliggende infrastrukur samtidig understøtter korte transporttider.
Du er en meget erfaren premierløjtnant, eller udnævnt kaptajn.
Du kan lide at være projektleder og være en del af en stab. Du har erfaring med enheds- og føreruddannelse fra Hæren eller Hærhjemmeværnet.
Du får en udfordrende og spændende alsidig tjeneste hos os, hvis du brænder for national sikkerhed og operationer, og du synes samfundets samlede beredskaber er et interessant område. Du får mulighed for at påvirke de uddannelses af de soldater, der skal løse operative opgaver til forsvaret af Sjælland og Øerne samt Bornholm.
Du værdsætter samarbejdet i en operativ stab og forstår at inddrage hele staben i din planlægning af stort og småt, når det er nødvendigt. Du er god til at prioritere din tid og dine opgaver samt kan altid redegøre for din analyse bag din beslutning.
Du er en igangsætter, der kan arbejder selvstændigt og trives med vide rammer. Du er indstillet på at arbejde med både fastansatte, reservister og frivillige. Særligt i forbindelse med arbejdet med frivillige er du god til at motivere og løse opgaver, som ofte baseres på relationer og personligt engagement.
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppen, som omfatter kaptajnløjtnant/kaptajn (M321). Hvis du er en erfaren premierløjtnant (M312) kan ansættelse evt. ske som funktion i højere stilling med en uddannelsesaftale.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til hemmeligt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen.
Der vil i forbindelse med en ansættelse være mulighed for forhandling af et personligt tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.
Arbejdsstedet er på Kastellet, København.
Ansøgningsfristen er den 26. oktober 2026.
Stillingen er til besættelse den 1. januar 2027 eller snarest muligt derefter.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Landsdelsregion Øst (LRGNE) er en landmilitær operativ myndighed i Østdanmark under Hjemmeværnskommandoen med et territorialt ansvar.
Landsdelsregionen er operativt underlagt Forsvarskommandoen med direkte operativ reference til Hærkommandoen.
Landsdelsregionernes fokus er på nationale operationer, og LRGNE geografiske ansvarsområde dækker hele Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. Regionens primære opgave er at uddanne og træne soldater og førere til at kunne støtte Forsvaret samt løse, varetage og koordinere militære opgaver i regionens ansvarsområde.
Regionen indgår som en af komponenterne i samfundets beredskab. Ligeledes koordinerer regionen den samlede militære støtte til samfundet i forbindelse med f.eks. katastrofer, ekstremt vejr og terroranslag. Regionen har et tæt samarbejde med Hjemmeværnskommandoen, Forsvarskommandoen, Hærkommandoen, Politiet, Beredskabsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Energinet og mange andre myndigheder inden for samfundets samlede beredskab.
LRGNE er placeret på Kastellet i hjertet af København.
Stab LRGNE er kendetegnet ved høj arbejdsglæde og brede rammer til at løse sine opgaver med stort hensyn til privatlivet og gode muligheder for at læse MMS og OFU.