Don’t send a generic resume — generate a resume and cover letter tailored to this exact role.
E-nettet søger Transformation Lead med stærke AI-kompetencer til at omsætte teknologiske muligheder til organisatorisk udvikling og konkrete resultater i den danske finansielle sektor.
Du vil være central i AI-rejsen, udvikle governance-modeller og sikre, at AI bliver en integreret del af arbejdsgange og beslutningsprocesser. Fleksible arbejdsforhold og tæt samarbejde med ledelse og arkitekter er en del af rollen.
Vær med til at forme, hvordan mennesker og kunstig intelligens kommer til at arbejde sammen i den danske finansielle sektor.
Kunstig intelligens udvikler sig hurtigt. Men den største udfordring er ikke teknologien. Det er at omsætte mulighederne til nye måder at arbejde på, skabe reel værdi for forretningen og samtidig sikre ansvarlig anvendelse, governance og sikkerhed.
Hos E-nettet tror vi på, at AI bliver en af de mest transformative teknologier i vores levetid. Ikke fordi AI erstatter mennesker, men fordi den ændrer måden vi arbejder, samarbejder, træffer beslutninger og udvikler løsninger på.
Derfor søger vi en Transformation Lead med stærke AI-kompetencer. En person, som kan hjælpe os med at omsætte teknologiske muligheder til organisatorisk udvikling og konkrete resultater.
Du bliver en central drivkraft i vores AI-rejse og får mulighed for at sætte retning for, hvordan AI skaber værdi i en organisation, der driver kritisk digital infrastruktur for den danske finansielle sektor.
Du vil referere til vores CTO, Director of Security, Platforms & IT-operations.
Din vigtigste opgave bliver ikke at udvikle AI-løsninger.
Din vigtigste opgave bliver at hjælpe organisationen med at udvikle sig i takt med de muligheder, teknologien skaber.
Du skal skabe sammenhæng mellem strategi, teknologi og mennesker. Du skal kunne navigere mellem ledelse, fagområder og tekniske specialister og hjælpe os med at prioritere og forme de muligheder, der skaber størst værdi.
Du kommer til at varetage og koordinere vores AI-initiativer, understøtte ledelsen med analyser og anbefalinger, udvikle vores AI governance-model og bidrage til, at AI bliver en naturlig del af den måde, vi arbejder på.
Samtidig forventer vi, at du har en god forståelse for AI-teknologier og følger udviklingen tæt. Du skal kunne forstå mulighederne og begrænsningerne i moderne AI-platforme og være en kvalificeret sparringspartner for udviklere, arkitekter og ledelse, når vi skal træffe valg om fremtidige investeringer og prioriteringer.
Vi forestiller os, at du efter det første år har nået følgende:
Vi tror ikke på, at der findes én perfekt baggrund til denne rolle.
Måske arbejder du i dag med digital transformation, teknologiudvikling, produktudvikling, innovation eller forandringsledelse. Måske kommer du fra konsulentbranchen. Måske har du allerede arbejdet indgående med AI.
Det vigtigste er, at du kombinerer teknologisk know-how, nysgerrighed og AI-forståelse med evnen til at skabe retning, samle mennesker og omsætte mål til konkret handling.
Du behøver ikke kende alle svarene på forhånd. AI-området udvikler sig hurtigt, og ingen er eksperter i alt. Til gengæld håber vi, at du har lyst til at lære, udfordre eksisterende tankegange og hjælpe os med at udforske de muligheder, som teknologien skaber.
Hos os bygger vi stærke relationer for at skabe gode vilkår for samarbejde, så vi sammen kan udvikle de bedste løsninger.
Vi arbejder efter rammer frem for regler, og vi kan lide at være sammen i både faglige og sociale sammenhænge. Vi har en aktiv personaleforening, som sørger for mange gode arrangementer, og hver fredag samles vi om fx morgenmøder, morgenmad og fredagssamlinger.
Du kommer primært til at arbejde i vores lyse lokaler midt i København, og du kan se frem til stor fleksibilitet i form af mulighed for hjemmearbejde og placering af din arbejdstid.
Både din faglige og personlige udvikling er vigtig for os, fordi det er med til at understøtte trivsel, motivation og arbejdsglæde. Derfor har du gode muligheder for at deltage i kurser, konferencer og uddannelsesforløb. Som medarbejder i E-nettet får du meget mere med dig i dit arbejdsliv end løn, pension og nogle punkter til dit cv.
Vi ønsker at være en inkluderende arbejdsplads med plads til forskellighed, og derfor opfordrer vi dig til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse.
For at sikre en fair rekrutteringsprocess skal du ikke inkludere et billede af dig selv eller oplyse din fødselsdato, når du ansøger.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte er du velkommen til at kontakte CTO, Director of Security, Platforms & IT-operations Simon Riemann (str@e-nettet.dk) eller Senior People & Culture Business Partner Ri Kofod (rik@e-nettet.dk).
Ansøgningsfrist er den 10. oktober 2026. Vi håber at kunne byde vores nye kollega velkommen d.1. januar 2027. Vi indkalder løbende til samtaler.
Hos E-nettet samler vi finanssektoren og digitaliserer Danmark. Vi udvikler unikke løsninger, som leverer konkret værdi til kunder, borgere og samfund.
Når en kunde skifter bank uden knas. Når en digital tinglysning sker med få klik. Når en bolighandel kører friktionsløst. Så har E-nettet bygget de usynlige løsninger, der leverer synlige gevinster til alle.
E-nettet er ejet af alle penge- og realkreditinstitutter i Danmark, og vi har gennem 25 år været med til at drive digitaliseringen af Danmark. Det fortsætter vi med. Derfor er vores vision at styrke Danmarks førerposition som verdens bedst digitaliserede samfund.
Læs mere på e-nettet.dk/karriere, hvor du kan møde nogle af dine kommende kolleger.
Ansøgningsfrist: 10. oktober 2026