Obtenez une réponse de cet employeur
Votre CV et votre lettre de motivation, adaptés exactement à ce que l’employeur recherche.
Entreprise-Gruppen ApS i Aalborg søger udlært tømrersvend til en alsidig stilling med varierende arbejdsopgaver og stor ansvarlighed. Du kommer til at udføre service og mindre-reparationer hos private og erhvervskunder samt håndtere forsikringssager.
Firmabil og værktøj følger med, og der lægges vægt på kvalitet og ordentlighed. Du får en dagligdag med forskellige kunder og projekter, hvor du arbejder selvstændigt og træffer beslutninger under ansvar.
Kan du kigge på en skæv dør, et træt vindue eller en forsikringsskade og tænke “den klarer jeg” frem for “hvem ringer vi til?” Så kunne vi godt bruge dig.
Vi søger flere udlærte tømrersvende til en hverdag med service, spjæld og masser af forskellige tømreropgaver.
Her får du firmabil, værktøj og frihed under ansvar. Til gengæld forventer vi, at du kan dit håndværk og behandler både kunder og deres hjem ordentligt.
Du kommer ikke til at stå på den samme byggeplads og skrue de samme 400 plader op uge efter uge.
Nogle opgaver er lige til. Andre starter med ordene: “Vi ved ikke helt, hvad der er sket, men…”
Og det er netoptér dér, din erfaring og faglighed kommer i spil.
Vi leder efter flere tømrersvende, der kan tage ansvar for deres egen arbejdsdag.
Servicearbejde handler nemlig om mere end at være god med en sav.
Du skal også kunne tale med kunden, forstå opgaven og efterlade både arbejdet og indtrykket af dig i ordentlig stand.
Vi tror ikke på at kigge dig over skulderen hele dagen. Kan du dit håndværk og tager ansvar, får du også plads til at passe dit arbejde.
Her bliver der lagt vægt på ærlighed, kvalitet og tryghed.
Kunderne skal vide, hvad der bliver lavet, hvorfor det bliver lavet, og hvad de kan forvente.
Ingen halve løsninger. Ingen “det ser kunden nok ikke”.
Bare godt tømrerarbejde, klare aftaler og løsninger, man kan være bekendt at sætte sit navn på.
Vi glæder os til at høre fra dig / jer!