A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
AK Byg Solbjerg 1985 A/S søger en erfaren tømrer til vores team i Midtjylland. Du vil arbejde med både små og store tømreropgaver for private, offentlige og erhvervskunder og indgå i fleksible teams tilpasset kundens behov.
Der lægges vægt på sikkerhed, godt samarbejde og høj kvalitet i udførelsen. Firmabil kan være til rådighed, og du vil blive en del af en social og moderne arbejdsplads tæt på Århus-området.
Ligesom os, så står du for det gode håndværk. Du har hænderne godt skruet på og dit arbejde er en garanti for kvalitet.
Hos AK Byg bliver du ikke bare en del af en succesfuld, klassisk tømrervirksomhed – men også en del af en social og moderne arbejdsplads. En arbejdsplads, hvor vi vægter sikkerhed og det gode samarbejde højt.
“Du vil opleve, at vi prioriterer sikkerheden højt og vi køber altid det rigtige kvalitetsudstyr, så du og dine kolleger har forudsætningerne for at løse opgaverne bedst muligt.”
Sammen med dine 45 kolleger, hvoraf 5 laver spjældarbejde, løser du opgaver for både private, offentlige og erhvervskunder, ligesom vi også har rammeaftaler. Du får en fleksibel hverdag, hvor vi sammensætter vores teams efter dine og dine kollegers kompetencer samt kundens behov. Der vil derfor være mulighed for at du bliver sat sammen med en lærling eller anden tømrersvend, eller at du bliver en del af en større opgave med flere kollegaer. Hvis du passer godt sammen med en af dine kollegaer, er der også mulighed for at I vil kunne blive faste makkere. Som tømrer hos AK Byg vil du få til opgave at løse opgaver for eksisterende og nye kunder og med opgaver af varierende længde og kompleksitet. For den rette vil der også blive stillet firmabil til rådighed. Vi har også et veludstyret snedkerværksted, hvor vi løser specialopgaver efter kundernes ønsker.
Du møder på værkstedet eller hos kunden og løser opgaver primært i og omkring Århus, Odder og Skanderborg. Arbejdstiden ligger 7.00-15.30 mandag-torsdag og om fredagen byder vi weekenden velkommen kl. 12.30.
Alle skal have det godt - og det har vi. Du vil blive en del af en virksomhed med et stort socialt sammenhold og en stærk virksomhedskultur. Mindst 2 gange om året går firmaet sammen med vores personaleforening og holder en god fest for os. Du inviteres også spontant til f.eks. grill og fredagshygge på en varm sommerdag.
“Vi gør virkelig noget ud af det her hos AK Byg. Du vil hurtigt mærke den gode stemning, der hersker, – og vi glæder os til at byde nye kolleger velkommen,” slutter Niels.
Gammel Horsensvej 68
8355 Solbjerg
Danmark