Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Fredericia Kommune søger to pædagogmedhjælpere til specialbørnehaven Stendalen i Ullerup, Fredericia. Du bliver en del af et fagligt ambitiøst team og arbejder tæt sammen med pædagoger og øvrige medarbejdere.
Stillingerne er faste og omfatter 37 timer om ugen. Vi lægger vægt på trygge relationer, leg, læring og deltagelse i et 0-6 årsområde, hvor der tages hensyn til børnenes forskellige behov.
Bliv en del af en faglig ambitiøs personalegruppe i specialbørnehaven Stendalen.
I Fredericia tror vi på, at alle børn kan mere, end de selv - og vi voksne - tror. Derfor arbejder vi for at skabe trygge fællesskaber, hvor børn trives, udvikler sig og oplever, at de er betydningsfulde.
Børnehaven Stendalen er en del af Ullerupbæk distriktet i Fredericia Kommune og består af børn i alderen 0-6 år, som er visiteret til et specialtilbud, og en lille gruppe børn på almene børnehavepladser i alderen 2-6 år.
Kendetegnende for vores børnegruppe er behovet for en forstærket indsats i forhold til at skabe trygge relationer og gode deltagelsesmuligheder for den enkelte og for fællesskabet.
Vi lægger vægt på at være et samlet hus, hvilket blandt andet indebærer en fleksibilitet i forhold til at rykke rundt i huset, hvis opgaven kræver det.
Vi tror på, at gode hverdagsmiljøer er de voksnes ansvar. Derfor skaber vi rammer for leg, fantasi og deltagelse, så alle børn får mulighed for at lykkes sammen med andre.
Vi prioriterer et sundt arbejdsmiljø med fokus på kerneopgaven og på et kollegialt fællesskab, hvor der er plads til grin og humor.
I vores medarbejdergruppe har vi et solidt og positivt kollegialt samarbejde, hvor vi er fagligt engagerede og prioriterer at løfte opgaverne i fællesskab.
Vi gør os umage med hverdagen og børns venskaber - også når vindstødene melder sig. Det er i de små, magiske øjeblikke, at livet formes, og her har du som pædagogmedhjælper en afgørende rolle.
Du får ansættelse i en organisation, som tilrettelægger det pædagogiske arbejde med afsæt i Fredericia Kommunes Børne & Ungepolitik samt kommunale strategier og retningslinjer i et 0-25 årsperspektiv.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Reference
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer.
Straffeattest
Ved ansættelse indhentes straffeattest. Ansættelsen er betinget af, at straffeattesten er uden anmærkninger af betydning for varetagelse af den konkrete stilling.
Børneattest
Ved ansættelse, som indeholder arbejde med børn og unge, indhentes en børneattest. Ansættelsen er betinget af en børneattest uden anmærkninger.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Der er tale om to fast stilling på 37 timer ugentligt.
Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest 1. januar 2027.
Ansættelsessamtaler
Vi afholder løbende samtaler til og med den 24. november 2026.
Ansøgningsfrist
18. november 2026 kl. 12.00.
Pædagogisk leder
Dorthe Tarp Yamil
2216 9854
Jobkategori: Undervisning, Børn og Unge
Stillingsbetegnelse: Pædagogmedhjælper
Jobtype: Fastansættelse
Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller 1. januar 2027