Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
Arbejdsgiveren Arbejdstilsynet i Danmark søger en tydelig tilsynschef, der kan lede en gruppe tilsynsførende og omsætte fælles mål til stabil drift med høj faglig kvalitet. Stillingen indebærer at skabe følgeskab og sammenhæng i en chefgruppe og udvikle opgaveløsningen i samarbejde med kolleger og eksterne partnere.
Du har en relevant akademisk uddannelse og erfaring med personaleledelse, og du kan navigere i en politisk ledet organisation.
Som tilsynschef får du ledelsesansvaret for en gruppe tilsynsførende, der arbejder selvtilrettelæggende og på distancen. Du skal omsætte den fælles retning til en stabil drift med høj faglig kvalitet og skabe følgeskab og sammenhæng i gruppen. Samtidig bliver du en del af en chefgruppe, der har et fælles ansvar for Tilsynscenter Syds samlede opgaveløsning.
Som en del af Arbejdstilsynet vil du være med til at fremme et sikkert og sundt arbejdsliv på de danske arbejdspladser. Du bidrager ved at sikre en effektiv tilsynsdrift med høj faglig kvalitet, udvikle opgaveløsningen sammen med medarbejdere og lederkolleger og indgå i stærke samarbejdsrelationer både internt i Arbejdstilsynet og med eksterne samarbejdspartnere.
Arbejdstilsynet er en politisk ledet organisation. Det betyder, at vores opgaver og prioriteringer blandt andet formes af politiske aftaler, lovgivning og den løbende udvikling på arbejdsmiljøområdet. Som tilsynschef skal du kunne navigere sikkert i disse rammer og omsætte overordnede mål og beslutninger til en velfungerende daglig opgaveløsning.
Som tilsynschef har du ansvar for, at gruppens opgaver bliver løst effektivt og med høj faglig kvalitet. Du skal sætte retning, prioritere og følge op og samtidig skabe gode rammer for medarbejdernes opgaveløsning, samarbejde, trivsel og udvikling.
I Tilsynscenter Syd er der sammenlagt ca. 100 tilsynsførende, som er inddelt i tilsynsgrupper på baggrund af virksomhedsbrancher.
Du bliver chef for en tilsynsgruppe med ca. 15-20 tilsynsførende med forskellige uddannelsesmæssige og faglige baggrunde. Medarbejderne fører tilsyn med arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser og undersøger arbejdsulykker. De er geografisk fordelt i Syd- og Sønderjylland og på Fyn og tilrettelægger i høj grad selv deres arbejde. Det stiller særlige krav til din ledelse. Du skal kunne være tydelig og nærværende, selvom du ikke møder medarbejderne fysisk hver dag. Du skal skabe sammenhæng gennem løbende dialog, opfølgning, møder og faglig koordinering – både fysisk, telefonisk og virtuelt.
Du bliver en del af Tilsynscenter Syds chefgruppe, som består af seks tilsynschefer og en tilsynsdirektør. Vi arbejder tæt sammen og har et fælles ansvar for centrets drift, udvikling og resultater. Det betyder, at du både skal tage et tydeligt ansvar for din egen gruppe og bidrage aktivt til prioriteringer og løsninger på tværs af centret. Vi tilpasser løbende fordelingen af ledelsesopgaverne, når centrets opgaver og behov ændrer sig. Din ledelsesopgave kan derfor udvikle sig over tid. Det vil altid ske i dialog med dig og den samlede chefgruppe.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
Du er en tydelig og samlende leder, som kan skabe følgeskab og har mod til at træffe beslutninger. Du kan sætte retning, prioritere og følge op – også når opgaver, hensyn og forventninger trækker i forskellige retninger. Du har blik for både drift, faglig kvalitet og medarbejdernes trivsel og udvikling.
Du har erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation og forstår de særlige rammer, der følger med. Du kan omsætte politiske beslutninger og strategiske prioriteringer til konkret opgaveløsning og kommunikere klart om både baggrunden, retningen og de praktiske konsekvenser.
Du er inddragende og samarbejdsorienteret i din ledelse og formår at sætte medarbejdernes forskellige kompetencer i spil. Du kan skabe sammenhæng og fællesskab, også når medarbejderne arbejder på distancen, og du bidrager aktivt og loyalt til den fælles ledelse af centret.
Derudover forestiller vi os, at du:
Stillingen er en fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter den 1. december 2026.
Du ansættes på kontraktvilkår med aflønning i løngruppe 1 (lønramme 37), og ansættelsen sker på åremål for en femårig periode. Der er knyttet et rådighedstillæg til stillingen, og der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Ansættelsen sker efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.
Dit daglige arbejdssted er Eltangvej 232, 6000 Kolding.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkårene, er du velkommen til at kontakte HR-partner Maria Køel Jensen i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf. 21 63 15 34.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Senest søndag den 27. september 2026.
Vi forventer at holde første samtale den 2. oktober 2026 og anden samtale den 21. oktober 2026. Der vil indgå et testforløb mellem første og anden samtale, og du skal derfor være tilgængelig fysisk eller virtuelt i løbet af uge 42.
Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet. I Arbejdstilsynet løser vi en vigtig og meningsfuld samfundsopgave for alle, der går på arbejde. Vores fælles mål er et sikkert og sundt arbejdsliv for alle. Derfor arbejder vi hver dag for at flytte arbejdsmiljøet på virksomhederne i den rigtige retning.
I Arbejdstilsynet vil du opleve at arbejde sammen med kolleger med mange forskellige fagligheder og anciennitet. Forskelligheder, der skaber en stærk opgaveløsning. Holdånden i Arbejdstilsynet er noget helt særligt uanset hvor i landet, du arbejder. Vi stiller op for hinanden, og vi spiller hinanden stærkere. Vi er en ambitiøs og attraktiv arbejdsplads – og vores fællesskab er vigtigt for os.
Vi har en spændende og afvekslende hverdag med en uformel omgangtone, og vi lægger vægt på et stærkt arbejdsfællesskab, sundhedsfremme og godt kollegaskab. Vi lover et udviklende arbejdsliv, hvor der er plads til faglige og personlige ambitioner, og som passer til dér, hvor du er i livet.
Som medarbejder i Arbejdstilsynet er du en del af Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets koncern, hvor du også får gode karrieremuligheder. I Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet kan du arbejde med alt fra politik og udvikling, over implementering og drift til tilsyn og forskning - og fra jura, økonomi, kommunikation til digitalisering og data.
Du kan læse mere om os og vores arbejde på www.at.dk .