A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Grejsdalen søger tilkaldevikarer til Hus 17 og 21 i Handicapcenter Fyn. Som tilkaldevikar får du skiftende vagter uden fast timetal og mulighed for at tilpasse arbejdstiden efter studie eller øvrige forpligtelser. Arbejdet foregår i tæt kontakt med borgere og kolleger.
Vi lægger vægt på menneskelig forståelse, tålmodighed og samarbejde. Du tilbydes grundig introduktion og sparring fra erfarne kolleger, samt et stærkt fællesskab, hvor du kan lære og vokse.
Har du lyst til et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel for andre mennesker og hvor du samtidig bliver en del af et godt fællesskab?
Vi søger tilkaldevikarer til Hus 17 og 21 i Grejsdalen.
Stillingen er oplagt for dig, der måske er i gang med en uddannelse, holder sabbatår eller bare gerne vil have et arbejde, hvor du arbejder tæt sammen med andre mennesker. Som tilkaldevikar har du ikke et fast timetal. Du bliver tilbudt vagter eller byder ind på vagter, når der er behov for det, fx ved sygdom eller andet fravær blandt det faste personale. Din arbejdstid er dermed meget fleksibel og du kan selv tilrettelægge hvornår du vil arbejde. Det kan derfor være en fleksibel mulighed, hvis du gerne vil have et arbejde, der kan passes sammen med studie eller andre planer.
Du behøver ikke have en sundhedsfaglig eller pædagogisk uddannelse for at søge. Det vigtigste for os er, at du har lyst til at arbejde med mennesker, er nysgerrig på andre og møder både borgere og kolleger med respekt og ordentlighed.
Et arbejde med mennesker
Hus 17 og 21 er et botilbud for voksne med forskellige former for funktionsnedsættelser. Som tilkaldevikar bliver du en del af borgernes hverdag. Du kan være med til at lave aktiviteter, hjælpe med praktiske ting, spise sammen med borgerne eller bare være til stede og skabe tryghed og godt humør. Nogle dage er fyldt med aktivitet og grin. Andre dage er mere rolige og handler om at skabe struktur og være en tryg person omkring borgeren. Du behøver ikke kunne det hele på forhånd. Vi sørger for, at du bliver godt introduceret til arbejdet og til de borgere, du skal være sammen med.
Du bliver en del af et fællesskab
Hos os arbejder vi sammen om at skabe en god hverdag for borgerne. Det betyder, at du aldrig står alene med tingene. Du får kolleger omkring dig, som du kan spørge til råds, og som hjælper dig med at finde ud af, hvordan forskellige situationer bedst håndteres.
Vi lægger vægt på, at vi taler ordentligt til hinanden, hjælper hinanden og er åbne over for at lære nyt. Du kommer ikke til at have alle svarene fra første dag – og det forventer vi heller ikke.
Når en dag ikke går som planlagt
Nogle af vores borgere kan have svært ved at fortælle med ord, hvordan de har det. Det kan derfor komme til udtryk gennem deres adfærd. Vores borgere er som udgangspunkt glade og trives i hverdagen, men kan blive frustrerede, kede af det eller reagere kraftigt i bestemte situationer.
Her er det vigtigt, at du kan bevare roen og være nysgerrig på, hvad der sker og huske, at det ikke er personligt, men en måde for borgeren at kommunikere på. Du vil altid have mulighed for at få hjælp og sparring fra dine kolleger, så du vil ikke stå alene i en svær situation. Vi arbejder sammen om at skabe trygge og gode rammer for både borgere og medarbejdere.
Dine opgaver
Som tilkaldevikar bliver du en vigtig del af borgernes hverdag. Du bliver blandt andet en del af arbejdet med: