Turn this role into an interview — a resume and cover letter built around what this employer wants.
Evida søger en erfaren Test Manager til at lede testindsatsen i IT-området og fortsætte udviklingen af vores fælles testpraksis. Rollen indebærer styring af teststrategi, scope, design, udførelse, fejlstyring og afklarering af readiness til release/go-live.
Du vil have hands-on ansvar og være central i at definere krav til testautomation i tæt samarbejde med udvikling og DevOps. Visions- og governance-udvikling samt tværgående samarbejde med forretning og leverandører er nøgleelementer.
Vil du være med til at sikre kvaliteten i Evidas IT-løsninger og samtidig få et fagligt ansvar for at udvikle og professionalisere vores testpraksis?
Som Test Manager får du det overordnede ansvar for test management i Evida IT. Du sikrer, at test bliver planlagt, gennemført og fulgt op på som en integreret del af vores projekter, releases og relevante ændringer.
Du driver testarbejdet fra teststrategi og planlægning til testdesign, koordinering, gennemførelse, fejlstyring og vurdering af, om løsninger er klar til release og go-live. Du skal samtidig selv kunne gå ind i testarbejdet, når det er relevant.
Samtidig er vi i gang med at modne vores fælles tilgang til test. Du får det faglige ansvar for vores testpraksis og en central rolle i at sætte retningen for, hvordan vi arbejder med test i Evida. Du får dermed reel indflydelse på vores testprocesser, standarder, værktøjer og governance.
Vi er fortsat ved at opbygge vores samlede testkapabilitet, og rollen vil derfor spænde bredt. Du vil både arbejde med klassisk Test Management i projekter og releases og med at udvikle de fælles rammer, kompetencer og arbejdsformer, der skal gøre vores testarbejde mere ensartet og professionelt.
Målet er at skabe en professionel og ensartet tilgang til test, der reducerer risiko og skaber værdi for vores brugere og kunder.
Du får en central rolle i Evida IT med ansvar for både den konkrete testindsats og den fortsatte udvikling af vores testpraksis.
På projekter og releases planlægger og styrer du testindsatsen. Det omfatter blandt andet teststrategi, scope, testtilgang, testniveauer, testtyper, testcases, koordinering, ressourcer, testmiljøer og testdata.
Du følger op på testresultater, fejl og risici og sikrer tydelig rapportering om kvalitet og readiness. Du bidrager dermed til et solidt beslutningsgrundlag for release og go-live.
Rollen er også hands-on. Du skal kunne udarbejde testcases og scenarier, gennemføre relevante tests, følge op på fejl og bidrage til relevant fejlsøgning. Det kan eksempelvis være funktionel test, integrationstest, systemtest, regressionstest, brugertest eller performancetest.
En væsentlig del af rollen er at udvikle og professionalisere vores fælles testpraksis. Det omfatter blandt andet testprocesser, governance, standarder, skabeloner, guidelines og genanvendelige Test Building Blocks, som kan anvendes på tværs af projekter, løsninger og releases.
Du får også ansvar for at drive udviklingen af vores tilgang til testautomation. Du identificerer relevante muligheder, prioriterer indsatsen og er med til at definere krav og principper for automatiseret test. Det sker i tæt samarbejde med udvikling og DevOps, så automation bliver anvendt dér, hvor det skaber reel værdi.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med testautomation, DevOps eller etablering af automatiserede regressionstests.
Du kommer med solid testfaglighed og en velafprøvet værktøjskasse, som du kan omsætte til praksis. Du arbejder struktureret, skaber overblik og har blik for både detaljen og den samlede kvalitet.
Du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine leverancer, men du ved også, at god test kræver samarbejde på tværs af organisationen. Du kommunikerer tydeligt og kan skabe fælles forståelse mellem forretning, IT, projektledelse, udvikling og leverandører.
Du skal kunne stå på mål for dine faglige vurderinger og være tydelig om kvalitet, risiko og readiness. Samtidig skal du kunne tilpasse din tilgang til den konkrete situation og projektets behov.
Du får en central rolle i at sætte retning for vores testpraksis. Derfor forventer vi, at du både kan bringe din erfaring i spil og tage ansvar for at omsætte den til en testpraksis, der fungerer i hverdagen og skaber værdi for Evida.
Hvis du er en erfaren Test Manager, der både kan drive test professionelt, selv gå ind i testarbejdet og samtidig har lyst til at tage det faglige ansvar for at udvikle vores testpraksis, så vil vi gerne høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Simon Lynge Svensson, Head of IT PMO & Delivery, på tlf nr. 21154859 eller mail silsv@evida.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Afdeling: Vognmagervej 14 8800 Viborg
Lokation: Viborg