Get more replies from employers
Send a job-specific resume in minutes.
Netcompany Group A/S i København søger en Testkonsulent, der brænder for test og kvalitetssikring af store og komplekse softwareprojekter. Du bliver en del af et projektteam og sikrer, at løsningen møder forretningsbehov og krav gennem systematisk testning.
Du vil arbejde med at udarbejde testplaner, designe testcases og udføre funktionelle og nonfunktionelle tests, samtidig med at du bidrager til fejlfinding og testrapportering i tæt samarbejde med analytikere og udviklere hos Netcompany.
Vil du fordybe dig i test og kvalitetssikring af store og komplekse softwareprojekter, der digitaliserer og dygtiggør Danmark? Er du systematisk og har du øje for detaljen? Så er det måske dig vi søger, som vores nye Test Consultant til vores kontor i København.
Test og kvalitetssikring er en afgørende del af de IT-løsninger, vi udvikler sammen med vores kunder. Du kommer til at være med til at teste samfundskritiske IT-systemer, der ikke bare har en betydning for vores kunder i det offentlige eller i de private brancher, men for mennesker på tværs af det danske samfund. Du er altid en del af et projektteam med analytiker- og udviklerkolleger fra Netcompany, som oftest sidder sammen ude hos kunden. Her er du bindeleddet mellem kunden, deres forretningsbehov og vores tekniske løsning. Du vil løbende udvikle dine testfaglige og tekniske kompetencer. I løbet af projekterne får du adgang til en bred række af de nyeste teknologier og værktøjer. Din primære opgave vil indebære:
Du kan arbejde metodisk og samle trådene mellem de forretningsmæssige og de IT-tekniske problemstillinger, og du kan forklare forretningsbehov til udvikleren og tekniske aspekter til kunden. Derudover forestiller vi os, at du:
I Netcompany har vi fokus på din personlige og faglige udvikling.
Når du starter hos os, får du en personlig mentor, som vil vejlede dig igennem din udvikling og i at nå dine mål. Den tætte relation til en erfaren kollega er med til at sikre trivsel for den enkelte medarbejder og giver dig samtidig konkret indblik i de mange forskellige karrieremuligheder, efterhånden som du opbygger din erfaring.
Derudover deltager du i vores uddannelsesprogram, Netcompany Academy, hvor du tilbydes kurser og seminarer, om alt fra teknologier til kundehåndtering. Alle kurser undervises af erfarne Netcompany kolleger, hvilket er med til at sikre, at alt indhold er af høj relevans og bygger ovenpå din faglighed, så du bliver godt klædt på til at varetage forskellige opgaver og hele tiden dygtiggør dig gennem din karriere hos os.
I Netcompany prioriterer vi fællesskab højt. Vi fremmer aktivt en åben og imødekommende arbejdskultur, der bygger på samarbejde og tillid til hinanden, og hvor der altid er mulighed for sparring.
Det er en del af vores kultur og værdigrundlag, at alle medarbejdere, uanset baggrund, identitet og erfaring mødes med forståelse og respekt samt lige muligheder for udvikling og trivsel.
Du får mulighed for at opnå læring og samarbejde med kolleger på tværs af kulturer og nationaliteter, da vi som international virksomhed har kontorer i mange lande.
Vi tilbyder et fælles miljø, hvor vi engagerer os i hinanden på tværs af afdelinger og projekter. Hertil har vi en lang række af sociale og faglige arrangementer, der giver dig de bedste muligheder for at udvide og opbygge et netværk allerede tidligt i din karriere.
Alle kvalificerede kandidater opfordres til at søge uanset køn, kønsudtryk, seksualitet, handicap, alder, religion og tro, politisk anskuelse, nationalitet, etnicitet eller sociale baggrund.
Vi er engagerede i at skabe et inkluderende og mangfoldigt miljø. Vores rekrutteringsprocesser er baseret på individuel merit. Hvis du har behov for tilpasninger eller ekstra støtte under ansættelsesprocessen, bedes du sende en e-mail til vores ansvarlige rekrutteringsmedarbejdere på reasonableadjustmentsdk@netcompany.com for hjælp.