Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Københavns Kommune søger en teknisk servicemedarbejder til Lergravsparkens Skole. Du bliver en synlig del af hverdagen og står for lette håndværksopgaver samt praktiske opgaver som vareleveringer, opstillinger til arrangementer og adgang/aflukning af skolen.
Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt, være fleksibel og have fokus på sikkerhed og vedligeholdelse af en ældre skole. Ansættelsen er fuldtid med tilknytning til overenskomst og muligheder for at bidrage til skolens trivsel og fysiske
Har du håndværksmæssig snilde, er du serviceminded og ikke bange for fysisk arbejde, og vil du være med til at skabe gode rammer for kolleger og elever? Så er det måske dig, vi leder efter til Lergravsparkens Skole.
Som teknisk servicemedarbejder er du med til at sikre, at bygninger, installationer og udeområder fungerer som de skal. Du bliver en synlig del af hverdagen og er med til at skabe trygge, velfungerende og indbydende rammer. Dagene byder på lidt af hvert. Mindre reparationer af inventar, et stoppet toilet, en lås, der driller, eller håndtering af varer, soignering af udearealer og meget andet. Din hverdag bliver en blanding af planlagte og akutte opgaver, der kommer ind løbende på din arbejdstelefon. Derfor er det vigtigt, at du kan prioritere, planlægge og bevare overblikket, også når dagen tager en ny drejning. Vi lægger vægt på, at du arbejder proaktivt, selvstændigt, fleksibelt og har blik for detaljerne i at passe på og vedligeholde en ældre skole. Du ser løsninger, spotter fejl og mangler og er ikke bange for at tage fat og finde værktøjskassen frem, når det er nødvendigt.
Det er også vigtigt, at du kan skrive og tale dansk.
Som medarbejder i teknisk service bliver du en del af et team, der har en uformel omgangstone og et godt kollegaskab med fokus på at finde gode løsninger. Vi er en del af et åbent og samarbejdsorienteret miljø med fokus på trivsel og fællesskab. Teknisk service består af en teknisk serviceleder samt to tekniske servicemedarbejder, hvoraf du vil være den ene.
Skolen er tre-fire sporet med ca. 765 herlige børn fra 0.-9. klasse. Skolen består af 80 pædagogiske medarbejdere, 13 tekniske og administrative medarbejdere og fem ledere.
Vi passer godt på hinanden, sparrer, lytter og handler, og vi deler alle ansvaret i forhold til at lave det bedste læringstilbud for unge mennesker i byen.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Stillingen er på fuld tid, og arbejdstiden er pt. placeret imellem kl. 7.00 og 16.30. Der vil være enkelte dage, hvor arbejdstiden kan rykkes pga. aftenarrangementer.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffe- og børneattest. Tiltrædelse den 1. januar 2027 eller så hurtigt som muligt.
Skolen har to matrikler, hvor du skal være en del af begge.
Vil du vide mere om vores skole og stillingen, kan du kontakte teknisk serviceleder, Michael, på 33 17 50 00 eller på mail FB16@kk.
Adresse Borups Allé 177
2400 København
Danmark