A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
Ishøj Kommune søger en teknisk servicemedarbejder til Ishøj skole, der kan bidrage til den daglige drift og vedligeholdelse af skolens bygninger og udearealer.
Du arbejder selvstændigt og sammen med et lille team, håndterer mindre reparationer, tilsyn og betjening af tekniske installationer, og du møder børn og unge med et positivt sind. Vi tilbyder et uformelt arbejdsmiljø og mulighed for faglig udvikling.
Da vores tidligere servicemedarbejder gennem 8 år har søgt nye udfordringer, søger vi en engageret og alsidig teknisk servicemedarbejder.
Har du håndværksmæssig snilde og lyst til at være en del af hverdagen, på en skole, hvor det gælder om at skabe gode rammer, for både kolleger og børn? Så er det måske dig, vi leder efter.
Som teknisk servicemedarbejder bliver du en del af skolens daglige drift og får en alsidig arbejdsdag, hvor du både arbejder selvstændigt og sammen med gode kolleger.
Du bliver en del af et lille team på 3 medarbejdere, hvor vi servicerer og vedligeholder skolen og skolens udearealer. Det gælder mindre reparationer og vedligeholdelsesopgaver, samt tilsyn og betjening af tekniske installationer.
Vi forventer, at du
Har en håndværksmæssig uddannelse eller relevant praktisk erfaring
Er serviceminded og fleksibel
Er god til at indgå i samarbejde med forskellige typer af mennesker
Har relevante IT-kompetencer og er fortrolig med almindelige digitale værktøjer
Er glad for at omgås børn og unge samt har et positivt sind
Du er stabil, fleksibel og ansvarsbevidst
Ishøj skole tilbyder dig
En skole i naturskønne omgivelser i Ishøj landsby, med pt. 319 elever fordelt fra 0. – 9. klasse. Skolens størrelse gør, at det er et meget nært og trygt miljø.
En afvekslende hverdag med engagerede og imødekommende kolleger.
Mulighed for faglig og personlig udvikling, samt relevante kurser.
Et uformelt arbejdsmiljø med humor og godt samarbejde.
Stillingen er en fuldtidsstilling
Ansættelsen sker fra 1.11.2026 eller snarest muligt derefter
Ansøgningsfristen er 18.10.2026. Ansættelsessamtaler afholdes løbende eller umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb
Bemærk! At Ishøj Kommune er en røgfri arbejdsplads
Ishøj Kommune ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.
Vi er en digital arbejdsplads, som vægter beskyttelsen af borgernes personoplysninger højt. Derfor skal du bruge dit personlige MitID for at identificere dig selv, såfremt du bliver ansat og skal have adgang til kommunens IT-systemer.