Una candidatura completa in un minuto
Curriculum e lettera di presentazione personalizzati, pronti da inviare.
Refleks søger en Teknisk Facility-medarbejder til SOSU H i Herlev, der brænder for praktiske opgaver og service. Stillingen er 20–25 timer om ugen og kræver evne til at arbejde tæt sammen med undervisere og kolleger i et omskifteligt miljø.
Du forventes at kunne håndtere bygningsvedligehold, lettere reparationer, indretning af lokaler og løbende rengøring. En ren straffeattest er påkrævet, og arbejdet foregår primært på Hørkær 22, Herlev.
Teknisk Facility-medarbejder til SOSU H i Herlev Søger du et spændende og varieret deltidsjob eller et fleksjob, hvor du er med til at gøre en forskel? Brænder du for at bruge dine kompetencer i en organisation, der er i udvikling? Har du lyst til at være en del af et godt teknisk serviceteam? Er du fortrolig med en hverdag med mange praktiske opgaver? Så læs med her!
Din hverdag hos os SOSU H’s Facility-afdeling er en afdeling, der står for de praktiske opgaver og understøtter driften af SOSU H som uddannelsesinstitution. Det kan være lige fra bygningsvedligehold, hvor der udføres håndværksmæssige opgaver til reparation af inventar m.v. Hertil kommer møbelopsætninger til elev- og medarbejderarrangementer, eksamener osv.
Arbejdsopgaverne omfatter både indendørs vedligeholdelse og løbende renholdelse af udendørsarealerne, herunder oprydning, affaldshåndtering.
Vi er en afdeling, der har lokale teams der ofte tilhører en adresse. Denne stilling er primært tilknyttet adressen Hørkær 22, Herlev 2730. Der kan dog forekomme opgaver på vores øvrige adresser, hvor din hjælp vil være nødvendig, så du skal være klar til at hjælpe til en gang imellem. Teamet i Herlev består p.t. af en teknisk Facility medarbejder, en receptionist, en medarbejder i servicefunktion og flere rengøringsmedarbejdere.
Du kommer til at bidrage med at servicere vores undervisere og øvrige kolleger i hverdagen, men også udføre håndværksmæssige opgaver i forbindelse med bygningsvedligehold. Teamet står klar til at hjælpe hinanden med opgaverne og hjælpe hinanden fagligt.
Hvad forventer vi?
Vi tilbyder En deltidsstilling/fleksjob på minimum 20 timer om ugen i et dygtigt team hvor vi har en tillidsbaseret tilgang til arbejdet. Stillingen veksler mellem rutineopgaver og tilkomne opgaver. Der kommer hele tiden nye opgavetyper til, hvor du kan være med til at beslutte, hvordan opgaver løses. Teamet står klar til at give dig en grundig introduktion til opgaverne.
En stilling med meningsfulde opgaver mulighed for indflydelse på opgaveløsningen, hvor gode kolleger glæder sig til at samarbejde med dig.
Vi er en velfungerende teamorganiseret arbejdsplads med engagerede kollegaer, der vægter videndeling højt og har et fælles fokus på opgaverne. Vi har en uformel omgangstone og lægger vægt på dialog, hjælpsomhed og rum til forskellighed. På tværs af alle vores afdelinger er det vores ordentlighed og professionalisme, der kendetegner os.
Der er mulighed for efteruddannelse inden for relevante områder efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevante faglige organisationer og du bliver indplaceret på baggrund af dine kvalifikationer.
Din arbejdstid er minimum 20 timer om ugen inklusive betalt frokostpause. Vi har røgfri arbejdstid. Tjenestestedet er Hørkær 22, 2730 Herlev. Stillingen er primært knyttet til Herlev, men der kan undtagelsesvis forekomme opgaver på en af vores øvrige adresser i Region Hovedstaden.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med ansættelsen indhentes børneattest.
Ansøgningsfrist og proces. Vi håber at se din ansøgning senest kl. 12.00 onsdag d. 28. oktober 2026. Forventet tiltrædelse mandag d. 2. november 2026. Vi holder samtaler i uge 44.