Get a reply from this recruiter
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
KMC Derivat søger en tekniker til en helt nyoprettet stilling ved fabrikken i Brande. Du vil indgå i en 5-ugers vagtcyklus med 12-timers vagter og skifte mellem dag, nat og weekend, altid med fokus på at sikre kontinuerlig drift og høj oppetid i produktionen.
Stillingen kommer med en attraktiv lønpakke, oplæring på fast daghold og fast base i værkstedet, hvor arbejdet primært foregår i produktionen sammen med produktionspersonalet.
Er du uddannet automatiktekniker, elektriker, mekaniker eller smed med flair for el? Og vil du have et job, hvor du arbejder færre dage om året, men får en yderst attraktiv lønpakke på et fast skiftehold.
På vegne af KMC Derivat søger Randstad lige nu en dygtig tekniker til en helt nyoprettet stilling på deres fabrik i Brande. Som led i at optimere produktionen yderligere udvides vedligeholdelsesafdelingen nu med teknikere, der skal følge produktionsrullet.
De øvrige teknikere på fabrikken, arbejder på fast daghold. Din rolle bliver at følge produktionens vagtrul. Det betyder, at du på nogle vagter vil arbejde side om side med dagholdet, mens du på andre tidspunkter vil være den eneste tekniker på skiftet, hvor din opgave er at sikre driften og oppetiden uden for normal arbejdstid. Du har fast base med udgangspunkt i værkstedet, men din primære arbejdsgang bliver ude i selve produktionen, hvor tingene sker, i tæt samarbejde med produktionsfolkene.
Du kommer til at arbejde i et 5-ugers rul med 12-timers vagter (mødetid kl. 06.00 eller 18.00), vekslende mellem dag, nat, weekend og hvor du kender din plan et helt år ud i fremtiden.
Som indgang til dette job har vi en forventning om, at du har stærke evner inden for både det el-tekniske og det mekaniske. Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og kommer med stor sandsynlighed fra et produktionsmiljø. Erfaring fra fødevareindustrien er en fordel, men ikke et ufravigeligt krav.
Hos KMC Derivat bliver du en del af en unik international virksomhed med et innovativt og uformelt miljø, som har fokus på bæredygtighed. Du får muligheden for at være med på en spændende rejse, som tager afsæt i en ambitiøs vækststrategi. I mere end 90 år har de dyrket, udviklet og produceret kartoffel baserede ingredienser til den globale fødevareindustri – og de opererer i mere end 90 lande over hele verden.
Ønsket opstart for stillingerne er hurtigst muligt.
Hvis ovenstående har vakt din interesse, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV snarest muligt, da vi løbende indkalder til samtaler.