A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Topsil søger en tekniker til reparation og vedligehold af vores produktionsudstyr i Frederikssund. Du får ansvaret for at sikre stabil drift, fejlfinde og udføre planlagt vedligehold sammen med teamet.
Du arbejder tæt sammen med produktionen og procesejerne, og deltager i udvikling af digitalisering og automatisering. Kræver praktisk erfaring og teknisk forståelse i en industriel setting.
Er du typen, der gerne vil forstå, hvorfor en maskine er stoppet, få den op at køre igen og samtidig finde en løsning, så fejlen ikke gentager sig?
Så kan du være den tekniker, vi søger til Team Sort i vores produktion.
Vi leder efter en erfaren og praktisk orienteret industritekniker eller automatiktekniker, der trives med en hverdag tæt på maskinerne og produktionen. Vi søger en ny kollega der har teknisk forståelse og praktisk erfaring med pneumatik, mekanik, fejlfinding, reparation og planlagt vedligehold.
Hos os møder du anlæg, du ikke finder andre steder. Det kan gøre fejlfindingen lidt mere krævende, men også langt mere udfordrende, og det giver dig mulighed for hele tiden at lære nyt og udvikle dine tekniske færdigheder. Vores maskiner spænder fra fine målemaskiner til store slibemaskiner, hvor man indimellem får beskidte hænder.
Du blir en del af Team Sort, som i dag består af fire teknikere.
Sammen har I ansvaret for driften og vedligeholdelsen af mere end 30 forskellige anlæg, der spænder bredt i både størrelse, teknologi og funktion.
Vi arbejder tæt sammen med produktionen og procesejerne, og sparring er en naturlig del af vores hverdag. Nogle opgaver løser du selv, mens andre kræver, at vi finder løsningen sammen.
I teamet har vi en hyggelig og fri omgangstone. Der skal være plads til både faglighed, humor og forskellighed, og vi lægger vægt på, at det er rart at gå på arbejde og nemt at spørge hinanden om hjælp.
Din primære opgave bliver at sikre, at vores produktionsudstyr fungerer stabilt og effektivt.
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
Vi bevæger os samtidig i retning af mere systematisk vedligehold og TPM samt øget digitalisering og automatisering. Derfor får du også mulighed for at være med til at forbedre den måde, vi arbejder med vores udstyr og vedligehold på.
Du kan være uddannet automatiktekniker, industritekniker eller have en anden relevant teknisk eller mekanisk baggrund. Men en bestemt uddannelse er ikke et krav. For os vejer din praktiske erfaring og tekniske forståelse tungere end titlen på dit svendebrev. Har du flere års erfaring fra en lignende teknisk funktion, vil det derfor være en klar fordel.
Vi forestiller os især, at du har erfaring med:
Som person tager du initiativ og ansvar for dine opgaver. Du kan selv drive en opgave fremad, men ved også, hvornår det giver mening at involvere og sparre med kolleger.
Vi lægger desuden vægt på, at du:
Du skal kunne tale, læse, skrive og forstå dansk. Engelsk er en fordel, da det bruges på forskellige områder i vores virksomhed.
Du blir en del af en spændende industrivirksomhed der fremstiller et unikt produkt, og får en arbejdsdag med stor teknisk variation og gode muligheder for at udvikle dig.
Vi tilbyder blandt andet:
Topsil er en innovativ produktionsvirksomhed, som er førende leverandør af ultrarent silicium til den globale halvlederindustri. Virksomheden har derfor kontakter og forretningspartnere over hele verden og samarbejder også internationalt med universiteter og private organisationer om forskning og udvikling.
Der stilles tårnhøje kvalitetskrav til vores produkter og produktionsprocesser, og vi arbejder bl.a. i henhold til IATF 16949:2016 Automotive Quality Standard og er ISO-certificeret i miljø, energi og arbejdsmiljø.
Vi er nu mere end 240 medarbejdere, der alle er samlet på lokationen i Frederikssund, hvor vi holder gang i produktionen 24/7. Hos os vil du få daglig kontakt med en bred diversitet af folk og faggrupper. Vi sætter pris på det gode grin og har en uformel omgangstone med respekt for den enkelte. Topsil er et sted, hvor man nyder godt af en masse dedikerede kollegaer, og hvor der er fokus på life balance.
Titel: Tekniker til reparation og vedligehold
Frist: Hurtigst muligt
Lokation: Siliciumvej 1, 3600, Frederikssund, Denmark
Kontaktperson/Teamleder: Henrik Totolyan Rytter Team Leader Team Black hry@gw-topsil.com
Stillingstype: Fuldtid