A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
LINAK A/S i Nordborg søger en teknisk støttemedarbejder til at hjælpe vores kunder med valg af produkter og optimal integration i kundens systemer. Du bliver en del af et engageret team og samarbejder tæt med kolleger og globale interessenter.
Stillingen kombinerer teknisk support og mindre projektledelse, kræver stærk overblik, ansvarsfølelse og sans for detaljer. Du kommunikerer professionelt på dansk og engelsk, og må regne med 15-20 rejse-dage om året.
I TECHLINE® leverer vi aktuatorløsninger til industrikunder i hele verden, lige fra store globale koncerner til mindre lokale virksomheder. Vores produkter bliver anvendt mange spændende steder; blandt andet inden for landbrugsmaskiner, industriel automatisering og selvkørende robotter.
I takt med at vores kunder ønsker mere avancerede løsninger i form af integrerede styringer så som bussystemer (J1939, CANopen, Modbus, IO-Link osv.), bliver der stillet større krav til vores aktuatorer samt vores tekniske support. Afgørende for vores succes er, at vores kunder, store som små, alle oplever kompetent service og får værdiskabende løsninger til lige netop deres applikation. Derfor søger vi en ny medarbejder, der skal være med til at supportere især denne del.
Stillingen vil bestå af en blanding af support og teknik, hvor vi sikrer, at kunden modtager den rette rådgivning omkring produktvalg samt den bedste integration af vores produkter i kundens applikation.
Du bliver en del af et engageret team på syv personer i et større salgsteam, hvor samarbejde, godt humør og en uformel kultur er en naturlig del af hverdagen. Rollen giver dig mulighed for tæt samarbejde med både interne kolleger og globale stakeholders samt mulighed for at tage initiativ og gøre en reel forskel i opgaveløsningen.
Yde teknisk support til vores datterselskaber
Kundebesøg sammen med vores lokale sælgere, hvor du med din viden hjælper med at afklare tekniske spørgsmål og guider kunden sikkert i mål
Ledelse af mindre projekter i forbindelse med løsningen af kundeprojekter, der involverer de forskellige interne LINAK afdelinger
er uddannet automatiktekniker, ingeniør eller har en anden teknisk baggrund - et par års erfaring er et plus
har et godt overblik og udviser rettidig omhu i forhold til involvering af forskellige parter
trives med at der ikke er to dage der er ens
er ansvarsbevidst, struktureret og har fokus på detaljer
er god til at samarbejde og kan begå dig på tværs i organisationen
kommunikerer professionelt på dansk og engelsk - både skriftligt og mundtligt
trives med 15-20 rejsedage om året
Vi tilbyder en unik mulighed for at blive en del af en afdeling med store muligheder for indflydelse og påvirkning. Desuden får du et varieret job med mulighed for at sætte dit eget præg på løsningerne og være en del af rejsen for LINAK mod en endnu højere grad af kundeorientering og kundetilfredshed.
Du tilbydes en rolle i en virksomhed, der prioriterer en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv, hvor du er omgivet af erfarne og fagligt stærke kolleger i en team-orienteret kultur, der sætter samarbejde og fleksibilitet i højsædet.
Vi vurderer ansøgninger løbende, og stillingen lukkes, når den rette kandidat er fundet. Eventuelle ansøgningsfrister er systemgenererede og ikke fastsat af LINAK.
LINAK A/S
Group Headquarters
Smedevænget 8, Guderup
6430 Nordborg