Eine vollständige Bewerbung in einer Minute
Maßgeschneiderter Lebenslauf und Anschreiben – versandbereit.
Københavns Kommune søger en teamleder til indsatsteamet mod social dumping i Hovedstaden.
Du leder 16 medarbejdere, sikrer faglig sparring, og driver udviklingen af kommunens sociale klausuler i samarbejde med kontorchef og ledelsesteam.
Vil du være med til at styrke Københavns Kommunes bekæmpelse af social dumping og udvikle kommunens sociale bæredygtighedsprofil i indsatsen mod social dumping?
Københavns Kommunes indsatteam mod social dumping er frontløber i bekæmpelse af social dumping. Teamet sikrer, at leverandører til kommunen og samarbejdskommuner i Hovedstaden overholder sociale klausuler om fair løn- og arbejdsvilkår og om uddannelse af elever og lærlinge. Indsatteamet har stor bevågenhed fra politikere, arbejdsmarkedsparter og organisationer, der arbejder for ordnede forhold på arbejdsmarkedet i Danmark.
Du bliver en faglig og ledelsesmæssig frontfigur
Indsatteamet søger nu en teamleder, der stiller sig i spidsen for indsatsen og kan indfri målene for den ambitiøse dagsorden om social bæredygtighed. Du skal lede 16 dedikerede medarbejdere med høj faglighed og forskellige baggrunde, der tilsammen udgør et meget specialiseret team. Du møder høj motivation, professionel sagsbehandling og tid til faglig sparring, og det skal du bevare og videreudvikle.
Som teamleder er dine primære opgaver at
Du og teamet udvikler og håndhæver Københavns Kommunes sociale klausuler og driver samtidig Det Fælles Indsatteam mod Social Dumping i Hovedstaden - et samarbejde mellem 16 kommuner og offentlige institutioner. Du skal både styrke det tværfaglige samarbejde i organisationen og hente inspiration udefra, så teamet er på forkant med en dagsorden i hastig udvikling.
Sammen med kontorchefen og teamlederen for kontorets team for miljømæssige bæredygtige indkøb indgår du i kontorets daglige ledelse med et fælles ansvar for helhedstænkning, videndeling og samarbejde. I ledelsesteamet supplerer vi hinandens kompetencer ved at koordinere kontorets samlede opgaveportefølje og hjælpe hinanden gennem sparring i et åbent og ærligt ledelsesrum. For dig giver det et stort personligt handlerum til at uddelegere og lede, da du kender dit mandat og forventningerne til, hvornår teamet er en succes. Vi er generelt en arbejdsplads med visioner og ideer, og du har evnen til at følge ideerne til dørs, da du får en særlig rolle i at bygge bro til teamet, så ideer bliver til handling.
Hvem er du?
Vi ser gerne, at du, fx har erfaring som teamleder fra en interesse- eller brancheorganisation, en offentlig forvaltning eller en anden arbejdsplads med mange interessenter. Din profil favner også
Du skal desuden have solid erfaring med social bæredygtighed, herunder særligt løn- og arbejdsvilkår for at være en god og kompetent faglig leder og sparringspartner.
Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at du er empatisk og har en naturlig interesse for og nysgerrighed på mennesker. Du evner at skabe gode relationer både internt og eksternt.
Ansættelsesvilkår
Du bliver indplaceret som chefkonsulent med personaleansvar efter gældende overenskomst med Københavns Kommune. Vi prioriterer din faglige og personlige udvikling, så du har de bedste forudsætninger for at få succes i din opgaveløsning.
Vi ønsker, at du tiltræder hurtigst muligt.
Stillingen er placeret i Center for Finans og Indkøb i Koncernservice, der er en del af Økonomiforvaltningen. Vi har til huse i et moderne kontormiljø på Borups Allé 177. Vi har travle perioder, men vi ønsker generelt en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden, og vi har mange tiltag for at sikre et rart og hyggeligt arbejdsmiljø.
Koncernservice er en professionel serviceorganisation
I Koncernservice har vi et stærkt fagligt miljø med kompetente og specialiserede medarbejdere inden for finans, økonomi, løn, indkøb, ESG, forsikring, HR og personalejura. Vi udvikler konstant vores kompetencer og faglighed for at kunne forenkle arbejdsgangene, når vi etablerer nye teknologiske løsninger på tværs af kommunen. Og vi insisterer på, at vores løsninger skaber en reel effekt hos vores brugere på den længere bane. Vi er ca. 750 medarbejdere, der løbende er i dialog med kommunens syv forvaltninger og ca. 45.000 medarbejdere. Vi er med andre ord et administrativt samlingspunkt, der skal sikre en effektiv og intuitiv digital administration for hele Københavns Kommune. Mød os på www.koncernservice.kk.dk.
Københavns Kommune
2400København NV
Københavns Kommune