Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
Styrelsen for Samfundssikkerhed i Birkerød søger en teamleder til Indkøb, som forventes at lede et team på ca. 8 medarbejdere og være faglig leder for tre kolleger inden for indkøb, udbud og kontraktstyring.
Du vil få mulighed for at opbygge din egen stilling og bidrage til en robust og effektiv forsyningskæde i en offentlig myndighed, med opgaver som EU-udbud og kontraktstyring.
Styrelsen for Samfundssikkerhed, Birkerød
Har du erfaring med eller et talent for ledelse? Er du fagligt stærk i indkøb, udbud og kontraktstyring? Og har du et udvidet servicegen?
Velkommen til Styrelsen for Samfundssikkerhed I Styrelsen for Samfundssikkerhed beskæftiger vi os med rådgivning og kommunikation til myndigheder, virksomheder og borgere om forebyggelse og håndtering af de trusler, samfundet står overfor. Dertil varetager vi beredskabsplanlægning og opgaver vedrørende koordination af den nationale krisestyring. Styrelsen for Samfundssikkerhed hører under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.
Din rolle og dine opgaver Vi søger en teamleder til teamet Indkøb, som vi forventer vil være på ca. 8 medarbejdere. Du vil få personaleledelse for alle i teamet – alt fra udbuds- og kontraktjurister til receptionister og bygningsfolk. Du vil desuden være faglig leder for de tre kolleger i teamet, som arbejder med indkøb, udbud og kontrakter. De kolleger som arbejder med Facility Management har allerede en faglig leder. Stillingen som teamleder er ny, og du vil derfor få mulighed for at opbygge din egen stilling. Det er væsentligt, at du kan se dig selv i en styrelse og i et kontor, der er under opbygning i et højt tempo.
Dine opgaver som teamleder vil bl.a. være:
Med støtte fra kolleger og chef kan du forvente både at blive fagligt udfordret og at få et stort selvstændigt ansvar. Som teamleder kan du forvente at få en bred kontaktflade i styrelsen og med eksterne interessenter.
Om dig Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende rolle, hvor du har ansvar for indkøb, udbud og kontraktstyring. Vi lægger derudover vægt på, at du:
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en anden offentlig myndighed og har et grundigt kendskab til de statslige aktører på området, herunder SKI, Statens Indkøb og Økonomistyrelsens systemer, f.eks. SDI.
Løn og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem staten og Akademikerne (AC-overenskomsten). Du indplaceres som chefkonsulent med personaleansvar. Stillingen er en fuldtidsstilling. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT. Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med tilhørende institutioner. Dit faste arbejdssted er Styrelsen for Samfundssikkerhed på Datavej 20, 3460 Birkerød. Styrelsen har også en lokation på Holsteinsgade 63, København Ø. Du vil skulle arbejde på begge lokationer i løbet af ugen.
Hvis du har spørgsmål til stillingens indhold, er du velkommen til at tage kontakt til kontorchef Sara Vibe Facklamm på telefonnr. +45 23490985.
Se mere information om Styrelsen for Samfundssikkerhed på samsik.dk.
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab opfordrer alle interesserede uanset race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse til at søge.