An application made for this job — a tailored resume and cover letter that speak straight to the posting.
NORMAL A/S søger en teamleder til at styre det sidste trin i etableringen af nye butikker. Du vil være tovholder, koordinere fra HQ og være til stede under de afgørende byggestadier for at sikre at åbningen sker til tiden.
Du har erfaring fra detailbranchen og stærke ledelses-/projektlederkompetencer, samt flydende engelsk og basal dansk. Stillingen indebærer betydelig rejse og lange arbejdsdage i åbningsperioden.
NORMAL har stor erfaring med åbning af nye butikker, og der er implementeret en forholdsvis fasttømret køreplan, som følges i forbindelse med etablering og åbning. Din opgave som teamleder bliver at være tovholder og personen med overblik over køreplanen for den sidste fase i etableringsprocessen for den enkelte butik.
Som teamleder vil du typisk arbejde med planlægningen af 2-3 butiksåbninger sideløbende. Du overtager ansvaret, når butikken er indrettet af håndværkerteamet, og i tæt samarbejde med butikschef, butikspersonale og roll-out team arbejdes der hen imod åbningsdagen.
Rent praktisk skal du forvente at arbejde med planlægning og koordinering fra vores HQ i Skanderborg 1-2 dage om måneden, og du skal være fysisk til stede i den nye butik de sidste to uger op til en åbning. Samlet set skal du forvente at have ca. 150-170 rejsedage om året, hvor du er væk hjemmefra ca. 2 uger af gangen. Der vil være lange arbejdsdage på ca. 10 timer, når du er i gang med en butiksopbygning.
Stillingen som teamleder hos NORMAL er meget udadvendt, og vi forventer derfor, at du får energi af og har lyst til at være sammen med mennesker. Du har en positiv indstilling og can-do attitude, selvom du støder på udfordringer – hos NORMAL giver vi nemlig aldrig op. Du er proaktiv og nyder rollen som initiativtager og igangsætter. Det er samtidig også vigtigt, at du kan skabe din egen struktur, da der er mange deadlines og flere sideløbende projekter, som kræver et godt overblik.
I udgangspunktet er dine rejser planlagt 1-2 måneder frem, men da åbningsdatoer kan rykkes, skal du være forberedt på ændringer med kort varsel. Du skal derfor kunne trives med omskiftelighed.
Arbejdsstedet er i Ind- og udland, og i princippet kan du have bopæl hvor som helst i landet. Det forventes dog, at du arbejder fra NORMALs hovedkontor i Skanderborg 1-2 dage om måneden.
Du får betalt transport, kost og logi, når du er ude på opbygninger.
Ved spørgsmål kan du kontakte Kenneth Ettrup Danielsen på keda@normal.dk
Opstart: januar 2027