Ricevi una risposta da questo datore di lavoro — un curriculum e una lettera di presentazione personalizzati, che corrispondono esattamente a ciò che sta cercando.
MAKI A/S søger en erfaren Product Coordinator til at styrke samarbejdet mellem leverandører og Buyers og sikre gnidningsfri drift. Du bliver en central del af Commercial-teamet og leder fem Product Coordinators med tydelige mål og prioriteringer.
Du arbejder med procesoptimering, data og AI for at skabe bedre flow og kvalitet og balancerer ledelsesansvar med en hands-on rolle i en B2B retail-organisation.
Er du en erfaren Product Coordinator, der brænder for at skabe struktur og sikre stabil drift, og har du samtidig lyst til at tage et tydeligt ledelsesansvar for et fagligt stærkt team? Kan du sætte retning, udvikle samarbejdet og skabe rammerne for et selvkørende team? Trives du desuden med at optimere arbejdsgange og arbejde med nye teknologier som AI, så vil vi gerne høre fra dig.
På vegne af Maki A/S søger vi en erfaren Product Coordinator, der kan spille en central rolle i at sikre et tæt og effektivt samarbejde mellem leverandører og Buyers på virksomhedens brands. Du har styr på detaljerne, overblikket og sikrer, at alt kører gnidningsfrit, både i den daglige drift og i de kritiske sæsonperioder.
Samtidig forventes det, at du aktivt arbejder med optimering af processer og arbejdsgange, herunder hvordan data, systemer og AI kan anvendes til at arbejde smartere og skabe endnu bedre flow og kvalitet.
Du bliver en del af team Commercial, som består af Commercial Managers, Product Managers, Buyers og Product Coordinators. Teamet arbejder tæt sammen på tværs og har en stærk kultur præget af samarbejde, ansvar og engagement.
Du får det daglige teamlederansvar for fem Product Coordinators, og du bliver ansvarlig for at skabe retning, sikre fremdrift og udvikle teamets samarbejde og faglighed. Du skal være nærværende i hverdagen, følge op på mål og prioriteringer og samtidig give plads til, at medarbejderne tager ansvar og løser opgaverne selvstændigt.
Maki A/S er én af Nordens førende distributører af legetøj og repræsenterer mere end 100 attraktive brands i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Produkterne sælges i mere end 6.000 butikker og webshops, og selv om virksomheden udelukkende arbejder B2B på de nordiske markeder, understøttes salget gennem markedsføring målrettet slutbrugerne.
We connect leading toy brands & kids
– to inspire play, learning & growth
Makis værdier er skabt i fællesskab af medarbejdere og ledelse. De er fundamentet for måden, virksomheden arbejder på, og det er vigtigt, at du kan se dig selv i dem:
Ordentlighed – i alt hvad vi gør
Relationer – vi lykkes sammen
Værdi – vi leverer resultater
Fremdrift – altid i udvikling
MAKI A/S samarbejder med GML A/S om denne proces. Du er velkommen til at kontakte Partner Kristian Aagaard på telefon 20 52 66 95 for at høre mere. Alle henvendelser behandles fortroligt.