An application made for this job — a tailored resume and cover letter that speak straight to the posting.
Frømandskorpset søger en Team Leader til 3. Squadron med fokus på CUAV, materielanskaffelser og innovation. Du indgår i et ledelsesteam og er ansvarlig for at omsætte teknologisk udvikling til operative løsninger i en international kontekst.
Stillingen kræver selvstændig sagsbehandling, planlægning af uddannelser og ledelseserfaring. Mulighed for international udsendelse og tæt samarbejde med interne og eksterne partnere.
Teamleader til 3. Squadron i Frømandskorpset
Har du interesse inden for CUAV og materielle anskaffelser samt innovation, så kan vi bruge dig i Frømandskorpset.
Frømandskorpset er Danmarks maritime specialoperationsstyrke med hjemsted i Kongsøre skov ved Isefjorden. Vi har et unikt fællesskab kendetegnet af stærk faglig dedikation, loyalitet og åbenhed. Dette er afsæt for et godt, fleksibelt og effektivt samarbejde, både internt i Frømandskorpset og med vores mange eksterne samarbejdspartnere.
Det maritime element er vores styrke, men vi færdes også på land og via luften. Vores opgaver spænder bredt over offensive, stabiliserende og forebyggende missioner i internationalt såvel som i nationalt regi.
Frømandskorpsets stolthed ligger i at gennemføre specialoperationer på højeste niveau – til gavn for Danmark.
Frømandskorpset er en selvstændig myndighed, som er underlagt Specialoperationskommandoen.
Som Team Leader i Frømandskorpsets 3. Squadron kommer du til at indgå i et ledelsesteam med afdelingschefen og de ørige Team Leader, hvor vi vil have fokus på omsætningen af den teknologiske udvikling og de nyeste operative erfaringer til korrekte løsninger.
Opgaverne er mangeartede, men som Team Leader for Team 10 vil dit primært arbejdsområde være inden for CUAV og materielle anskaffelser samt innovation, hvorfor du skal være i stand til at holde flere bolde i luften ad gangen.
Det forventes, at du kan gennemføre selvstændig sagsbehandling og forvaltning indenfor studie/udviklingsområder til understøttelse for de andre Teams i Sqaudron og hele Frømandskorpset.
Vi har stor fokus på kompetenceudvikling af vores medarbejdere og samarbejdspartner. Det forventes derfor, at du kan forestå planlægning og gennemførelse af uddannelsesaktiviteter både som koordinerende og underviser.
Stillingen giver gode muligheder for personlig og faglig udvikling, og du får samtidig mulighed for at have stor indflydelse på din dagligdag.
Du vil desuden skulle deltage i øvelser i ind- og udland, samt være til rådighed for udsendelse i internationale operationer, hvor du skal kunne bistå med operativ planlægning samt fungere som forbindelsesofficer til intern og eksterne enheder samt udenlandske samarbejdspartner.
Du har en stærk faglig og operativ profil samt en ledelsesmæssig baggrund som giver dig en solid gennemslagskraft. Derudover er det en selvfølge, at du er en rollemodel og fyrtårn i din adfærd samt daglige virke.
Det er en fordel, hvis du har praktisk erfaring med CUAV. Der vil også være en forventning om, at du er en robust sagsbehandler som kan støtte korpsets sagsbehandling inden for nyanskaffelser.
Du har lysten og evnerne til at have et selvstændigt ansvar, og har erfaring med at lede, uddanne og udvikle medarbejdere. Du har en anerkendende tilgang til ledelse, således du konstruktivt kan benytte og styrke dine kollegaers faglighed i opgaveløsningen.
Som person er du åben for nye udfordringer og opgaver samt løsning af disse i tæt samarbejde med afdelingens chef, mellemledere og medarbejdere. Du er drevet af et højt fagligt engagement, du arbejder struktureret og er god til at prioritere dine daglige opgaver.
Du er helhedsorienteret og du lader dig inspirere til nye udviklingsretninger i din opgaveløsning. Du har fokus på det gode samarbejdsmiljø, er proaktiv og følger selv dine opgaver til dørs. De diplomatiske og kommunikative evner er gode både i skrift og tale.
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
S
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Dit faste tjenestested vil være i Odsherred.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.
I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her C som betyder, at du skal kunne opnå en helbredsgodkendelse til fuld tjeneste uden geografiske begrænsninger af nogen art.
Frømandskorpset er Danmarks maritime specialoperationsstyrke med hjemsted i Kongsøre ved Isefjordens vestlige kyst.
Vi har et unikt fællesskab der bygger på stor diversitet blandt personellet og som er kendetegnet ved åbenhed, loyalitet, kreativitet og stærk faglig dedikation. Dette er afsættet for et innovativt, inddragende og effektivt samarbejde, både internt i korpset og med vores mange eksterne samarbejdspartnere.
Frømandskorpset er en enhed der lægger stor vægt på dedikation, professionalisme og samarbejde da vi tror på: ”Styrke gennem fælles indsats.”
Vi vægter balancen mellem familie- og arbejdsliv under hensyntagen til et til tider højt arbejdstempo, hvor tjenestetider i perioder kan forventes at være fleksible.
Det maritime element er vores styrke, men vi færdes også hjemmevant på land og i luften. Vores opgaver spænder bredt over offensive, stabiliserende og forebyggende missioner, i internationalt såvel som i nationalt regi. Vores stolthed ligger i at gennemføre specialoperationer på højeste niveau og i alle elementer – til gavn for Danmark.
Frømandskorpset er en niveau III myndighed, som er underlagt Specialoperationskommandoen.
I Forsvaret kæmper vi for Danmarks sikkerhed. Vi har modet, evnen og viljen til at kæme for fællesskabet og for de centrale værdier, vores samfund hviler på.
Vi løser opgaver for Danmark, som ingen andre kan. Vi gør det til hverdag, og når der kræves noget ekstraordinært.
Vi er stolte af at passe på Kongeriget Danmark. Vi gør det sammen. Og vi gør det nogle gange med livet som indsats.
Vi gør det, fordi det er en del af vores militære identitet.
Vi gør det, fordi noget er værd at kæmpe for.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.