Obtenez une réponse de cet employeur
Votre CV et votre lettre de motivation, adaptés exactement à ce que l’employeur recherche.
Familiecenter-Dag i Kolding søger en fagligt velfunderet familiebehandler med fokus på spæd- og småbørns udvikling og en stærk evne til at omsætte faglige vurderinger til konkrete behandlingsindsatser. Du bliver en del af spædbarnsteamet i Afdeling 2 – Familie og Helhed og vil arbejde tværfagligt sammen med sundhedsplejersker og øvrige fagpersoner omkring familierne.
Vi lægger vægt på systematisk observation og brug af metoder som MTB, NBO, ADBB og MIM-P, samt udvikling af behandlingsmål og
Vil du være en del af et specialiseret fagligt miljø, hvor tidlig familiebehandling, høj faglighed og samarbejde på tværs går hånd i hånd?
Vi søger en fagligt velfunderet familiebehandler med viden om spæd- og småbørns udvikling, blik for komplekse familieproblematikker og evnen til at omsætte faglige vurderinger til konkrete behandlingsindsatser.
Du bliver en del af spædbarnsteamet i Afdeling 2 – Familie og Helhed. Her arbejder vi med specialiseret familiebehandling til gravide og familier med børn primært i alderen 0–2 år. Vores indsatser kan fortsætte frem til barnets 6. år.
Vi søger en kollega, der har et stærkt engagement i den tidlige familiebehandling, og som samtidig ser det som en naturlig del af arbejdet at bringe sin faglighed i spil på tværs af vores afdeling og Familiecenter-Dag.
I spædbarnsteamet arbejder vi med familier, hvor der er bekymring for barnets trivsel og udvikling, og hvor der er behov for en målrettet og specialiseret familiebehandlingsindsats.
Vores faglige fundament bygger blandt andet på udviklingspsykologi, tilknytning, mentalisering og viden om forældrenes omsorgskapacitet.
Vi arbejder systematisk med observationer, faglige vurderinger og behandlingsmål. Vi er optaget af at forstå barnets behov, samspillet mellem barn og forældre og familiens samlede situation, så vores faglige viden bliver omsat til handlinger, der understøtter barnets trivsel og udvikling.
En del af vores specialiserede arbejde er MTB (Minding the Baby), som varetages af uddannede familiebehandlere og sundhedsplejersker i et tæt tværfagligt samarbejde. Vi er fortsat i gang med at udvikle og styrke indsatsen og har en ambition om, at den spædbarnsfaglige viden og erfaring fra MTB i endnu højere grad bliver en del af teamets samlede faglige praksis.
Vi anvender desuden mentaliseringsbaserede tilgange og relevante spædbarnsfaglige metoder, herunder NBO, ADBB og MIM-P, afhængigt af den konkrete indsats og medarbejdernes kompetencer.
Hos os er faglighed ikke alene noget, vi ved. Det er noget, der skal kunne genkendes i vores møde med familierne, i vores faglige vurderinger og i den måde, vi tilrettelægger og justerer behandlingsindsatserne.
Du bliver en del af spædbarnsteamet, hvor du får din faglige og organisatoriske forankring og indgår i teamets daglige arbejde og udvikling. Vi har vores base i Familiehus Kolding, hvor vi har kontor og mødes som kolleger.
Samtidig arbejder vi i Familiecenter-Dag på at skabe en fleksibel og sammenhængende opgaveløsning, hvor vi bruger vores samlede kompetencer bedst muligt til gavn for børnene og familierne.
Det betyder, at vi som medarbejdere i spædbarnsteamet også bidrager til familiebehandlingsopgaver i vores øvrige teams i Afdeling 2 – Helhedsorienteret Familieindsats (HFI) og Job og Familieliv – når spædbarnsteamets samlede kapacitet giver mulighed for det.
Ved behov kan der også være opgaver i andre afdelinger i Familiecenter-Dag.
Opgaverne fordeles med afsæt i barnets og familiens behov, de faglige kompetencer, opgaven kalder på, og den kapacitet, vi har til rådighed.
For os handler arbejdet på tværs om at bringe den rette faglighed i spil omkring familierne og tage et fælles ansvar for, at vores indsatser hænger sammen.
Vi søger derfor en kollega, der både står stærkt i sin specialiserede faglighed og ser det som en naturlig del af arbejdet at bidrage til den fælles kerneopgave på tværs.
Vi søger en kollega med en relevant pædagogfaglig grunduddannelse, gerne suppleret med familiebehandlingsfaglig eller terapeutisk efteruddannelse.
Vi lægger særligt vægt på, at du:
Vi lægger samtidig vægt på, at du kan være undersøgende i din egen praksis, begrunde dine faglige valg og indgå i et arbejdsfællesskab, hvor vi både deler viden og udfordrer hinandens perspektiver med respekt for den fælles opgave.
Vi er optaget af, hvordan vi omsætter vores faglige viden til handlinger, der gør en reel forskel for børnene og familierne.
Hos os foregår faglig udvikling både gennem uddannelse, supervision og samarbejdet i hverdagen. Det sker, når vi undersøger vores praksis, deler vores viden, giver hinanden feedback og tør udfordre vores egne forståelser.
Vi tror på, at forskellige faglige perspektiver styrker kvaliteten af vores indsatser, og at vi lykkes bedst, når vi tager et fælles ansvar for kerneopgaven.
Det forudsætter både faglig selvstændighed og vilje til at være en del af et forpligtende arbejdsfællesskab, hvor vi er nysgerrige på hinandens viden og bidrag.
I Familiecenter-Dag er vi i gang med et fælles kompetenceudviklingsforløb i FIT (Feedback Informed Treatment), hvor medarbejderne over en toårig periode gennemfører uddannelse i metoden. Spædbarnsteamet påbegynder uddannelsen i foråret 2027.
FIT skal styrke vores arbejde med systematisk feedback og inddragelse af familiernes perspektiver, så vi løbende kan undersøge, evaluere og justere vores indsatser med afsæt i det, der skaber værdi for børnene og familierne.
For os handler det ikke alene om at lære en ny metode, men om at udvikle en fælles faglig praksis, hvor feedback, refleksion og læring bliver en naturlig del af vores arbejde.
Det betyder også, at vi som fagprofessionelle skal være villige til at undersøge vores egen betydning i behandlingsarbejdet og være åbne for, at familiernes tilbagemeldinger kan give anledning til at justere vores tilgang.
Vi søger derfor en kollega, der både har ambitioner for sin egen faglighed og ønsker at bidrage aktivt til den fælles udvikling.
Et specialiseret fagligt miljø med fokus på tidlig familiebehandling.
Et tæt tværfagligt samarbejde med sundhedsplejersker, myndighed og øvrige samarbejdspartnere.
Faglig sparring, supervision og mulighed for kompetenceudvikling.
FIT-uddannelse med opstart i foråret 2027 som en del af Familiecenter-Dags fælles kompetenceudvikling.
Mulighed for at bidrage til udviklingen af vores spædbarnsfaglige indsatser og metoder.
En arbejdsplads med fokus på refleksion, feedback og fælles læring.
En varieret hverdag med både specialiserede opgaver og mulighed for at bringe din faglighed i spil på tværs.
Et arbejdsfællesskab, hvor vi vægter faglighed, ansvar, samarbe