An application made for this job — a tailored resume and cover letter that speak straight to the posting.
Newsec søger en erfaren teamleder til at styre et fagligt stærkt team af ejendomsadministratorer. Du får det daglige ansvar for at sikre høj kvalitet i leverancen og et motiverende arbejdsmiljø.
Du bliver et centralt bindeled mellem kunder og teamet, og du vil indgå i tværgående initiativer for at optimere arbejdsgange og processer. Tidligere erfaring med UNIK Bolig 4 og stærke kommunikationsevner vægtes.
Vil du være med til at forme fremtidens ejendomsadministration, mens du står i spidsen for et dygtigt og engageret team af administratorer i Newsec? Brænder du for at drive ejendomsudvikling, i tæt samspil med både komplekse og innovative kunder? Så er det måske dig vi er på udkig efter.
Som vores nye teamleder vil du få det daglige ansvar for et dedikeret og fagligt stærkt team af ejendomsadministratorer. Du kommer til at spille en central rolle i at sikre effektiv administration af høj kvalitet samtidig med, at du skaber et attraktivt og motiverende arbejdsmiljø. Du vil være ansigtet udadtil, og dermed et essentielt bindeled mellem kunden og dit team, for at skabe gode relationer.
Dine primære ansvarsområder vil være at:
Du skal være indstillet på, at du i perioder også selv kan komme til at varetage en mindre portefølje, når der er behov.
Vi leder efter dig der har erfaring med ejendomsadministration – gerne fra investeringsejendomme, og med en stærk faglig forståelse for området. Du har måske en håndfuld års erfaring med personaleledelse, og er ikke bange for hverken at inddrage eller gå forrest. Du er positiv, har gode samarbejdsevner, og et stort kunde- og serviceorienteret mindset – og det betyder, at du hurtigt skaber tillid i relationerne omkring dig.
Derudover forestiller vi os, at du:
Har du spørgsmål eller brug for at vide mere om stillingen eller Newsec, så kontakt HR koordinator, Marie Nissen via mail. Marie.nissen@newsec.dk.
Vi behandler ansøgninger og holder samtaler løbende, og vi ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Hos os får du muligheden for at blive en del af et dynamisk og ambitiøst team i et af landets største ejendomsforvaltningsselskaber. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser inden for ejendomsadministration, asset management, udlejning og bygherrerådgivning – og vi er i konstant udvikling.
Vi tror på, at fleksibilitet skaber trivsel, og vi værner om balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Vores moderne kantine byder hver dag på sund og varieret mad, og hver måned arrangeres der sociale aktiviteter på tværs af huset. Vores hovedkontor har til huse i det nyrenoverede Lyngbyhus, som er placeret i flotte, grønne omgivelser.
Hos Newsec arbejder vi målrettet med at skabe en inkluderende kultur. Vi værdsætter forskellighed og tror på, at vores forskelligheder netop er en styrke. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater – uanset baggrund – til at søge stillingen.