A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Colosseum Tandlægerne i København søger en tandplejer til vores klinik midt i byens puls. Vi har et stærkt team og søger en ny kollega hurtigst muligt, som brænder for faglig udvikling og patientpleje.
Du får egne patienter at følge over tid, kolleger der sparrer på tværs af faggrupper og moderne udstyr som Airflow. Start snarest og bliv en del af Europas største tandlægekæde med løbende efter- og videreuddannelse.
Hej
En af vores dygtige tandplejere flytter fra byen og har derfor sagt op. Det er vi kede af, men det betyder, at der nu er en plads ledig i vores stærke team, og vi søger en ny kollega hurtigst muligt. Måske er det dig?
Hos os har du dine egne patienter, og mange af dem kommer fast. Du ser dem igen og igen, kender deres vaner og er den første til at opdage, når noget kræver ekstra opmærksomhed. Du lægger planen i tæt samarbejde med vores tandlæger, så patienterne får den behandling, der passer bedst til dem.
Vi har et stærkt team af fire tandplejere ud over dig, og vi deler en høj faglig stolthed og et stort fokus på service. Vi arbejder med Airflow og giver os tid til grundig diagnostik, præcise røntgenbeskrivelser og ordentlig journalføring. Og når du informerer og vejleder dine patienter, gør du det, så de kan træffe et oplyst valg om deres behandling.
Klinikken ligger på den smukkeste placering midt i København med udsigt over Kongens Nytorv. Her starter du dagen med byens puls lige uden for vinduet. Bag os står Europas største tandlægekæde med omkring 600 klinikker i 11 lande, heraf 25 i Danmark. Det giver dig adgang til løbende efter- og videreuddannelse, blandt andet vores egen masterclass målrettet tandplejere.
Starter du hurtigt, når du endda at komme med til julefrokosten den 4. december i Kongens Have. En bedre måde at lære dine nye kolleger at kende findes næppe.
Du er uddannet tandplejer og har gerne praktisk erfaring, men det vigtigste er, at du har lyst til at levere et godt stykke arbejde og udvikle dig. Du trives med egne patienter, har en høj faglig stolthed og et naturligt fokus på service. Og så har du lyst til at blive en del af lige præcis vores team.
Jeg vil hellere høre om dig end læse om dig. Hvis vi begge er nysgerrige, inviterer jeg dig ind, så du kan møde teamet og se klinikken indefra. Helt uden forpligtelser.
Ring eller skriv til Clara ( Partner Tandlæge )på tlf. +45 3312 2421 eller på mail:clara.windelov@colosseumklinikken.dk