Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Glostrup Kommune søger en passioneret tandlæge eller tandplejer til vores kommunale tandpleje. Stillingen omfatter behandling af børn, unge og omsorgs-/socialtandpleje patienter med fokus på forebyggelse og sundhedsfremme.
Der tilbydes en fast fuldtidsstilling med start 1. januar 2027. Onboarding tilpasses, og der er mulighed for faglig og personlig udvikling i et engageret kollegialt miljø.
Tandlæge eller tandplejer
Glostrup Kommunale Tandpleje er en veldrevet tandpleje med engagerede medarbejdere og glade patienter.
Vi søger en passioneret og dygtig kollega, der er tandlæge eller tandplejer, der har lyst til at blive en del af vores tandpleje. Vi behandler både børn og unge samt omsorgs- og socialtandpleje patienter.
Hvis du brænder for at gøre en forskel for patienterne, hvad angår forebyggelse og sundhedsfremme, så er det dig vi leder efter.
Vi tilbyder en fast stilling på 35arbejdstimersom evt. kan fordeles mellem 1 – 2 kandidater afhængig af timefordelingen med start d. 01.01.2027.
Vi er en kommunal tandpleje med fokus på udvikling. Vi sætter patienten i centrum, funderet på venlighed, professionalisme og tværgående samarbejde.
Vi har høj fokus på tandsundheden og ønsker at bidrage til en højere folkesundhed og trivsel generelt. Tandplejen i Glostrup Kommune består af 3 afdelinger inklusive egen Tandregulering, samt 17 engagerede medarbejdere der servicerer omkring 6300 børn og unge, ca. 115 omsorgspatienter og et varierende antal brugere i Socialtandplejen.
Vi har et tæt samarbejde på tværs af klinikker og fagligheder, der bidrager til at sikre den bedste tandpleje for vores borgere.Vi arbejder med Solteq journalsystem, Romexis røntgenprogram samt Outlook. Vi har OP-røntgen på afdeling Skovvang.
Vi ser ind i en fremtid, hvor Tandplejen står overfor en sammenlægning af ovenstående klinikker, og får derved samlet alle fagligheder og kollegaer i et hus.
Det er en fordel hvis du har erfaring med kirurgi og/eller Omsorg- og Socialtandpleje. Jus Practicandi er ikke et krav.
Der vil blive indhentet referencer på den kandidat, som vi er interesseret i.
Ved ansættelse kræves børneattest for ansatte, der skal arbejde med børn under 15 år samt straffeattest. Attesterne skal ikke sendes med ansøgningen.
Forventet tiltrædelse: 1. januar 2027
Lønnen fastsættes med udgangspunkt i den gældende overenskomst.
Du er velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger: Overtandlæge Sarande Sopi sarande.sopi@glostrup.dk, mobil 29 41 94 65.
Kunne du tænke dig at lære mere om Glostrup Kommune og vores tandpleje, så læs gerne på kommunens og tandplejens hjemmesider: www.glostrup.dk og www.tandplejen.glostrup.dk eller kontakt os.