An application made for this job — a tailored resume and cover letter that speak straight to the posting.
Den Kommunale Tandpleje i Horsens Kommune søger en tandlæge til voksentandplejen. Stillingen er fast og fordelt på 3 dage om ugen med mulighed for 1-2 dage i børn- og unge tandplejen. Vi arbejder med patienter i special-, omsorgs- og socialtandplejen og anvender Al Dente, Trios, OTP og implantatkroner.
Vi lægger vægt på at møde patienterne der, hvor de er, med respekt og nysgerrighed og tilbyder et spændende tværfagligt arbejdsmiljø samt fokus på samarbejde og udvikling i teamet.
Brænder du for at gøre en forskel for voksne med særlige behov – og trives du i en hverdag, hvor faglighed, gode relationer og tværfagligt samarbejde går hånd i hånd?
Vi er en afdeling i udvikling, hvor vi i øjeblikket ser på både arbejdsgange, fagligt samarbejde og måden vi tilrettelægger vores tilbud på.
Derfor får du mulighed for at træde ind i en stilling, hvor du har mulighed for at sætte dit faglige præg på den fremtidige Voksentandpleje.
Vi søger en tandlæge, som har lyst til at tænke med, byde ind og være en aktiv del af udviklingen sammen med resten af teamet.
Stillingen er fast og fordelt på 3 dage om ugen på med mulighed for at få 1-2 dage i børn- og unge tandplejen.
I voksentandplejen arbejder vi med patienter i special-, omsorgs- og socialtandplejen. Vi bruger Al Dente og løser mange opgaver i eget regi, bl.a. med Trios-scanner, OTP, påsætning af implantatkroner med Straumann / Astra. Derudover varetager vi narkosebehandlinger for hele tandplejen i Horsens Kommune.
Vi arbejder med fokus på at se det hele menneske og ikke kun sygdommen, derfor har vi særlig fokus på at møde vores patienter der, hvor de er, med respekt og nysgerrighed. Dette giver en spændende og varieret hverdag, og stillingen kræver netop rummelighed, tålmodighed, empati og ikke mindst bred faglig indsigt.
En meget velfungerende afdeling med stor grad af uddelegering, medbestemmelse, samarbejde og trivsel.
Vi har 3 klinikrum; 2 rummelige og handicapvenlige klinikker, hvoraf den ene er med loftlift - samt 1 mindre klinik.
Du bliver en del af et team bestående af 1 tandlæge med mange års erfaring, 2 tandplejere, 6 klinikassistenter og en klinisk tandtekniker som samarbejdspartner, samt et eksternt narkosehold.
Vi arbejder i et selvstyrende team og har meget fokus på samarbejde, trivsel, udvikling og optimering.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og forhåndsaftale.
Voksentandplejen i Horsens har 644 specialtandplejepatienter, 475 omsorgstandplejepatienter og en socialtandpleje, der servicerer 32 patienter. Derudover betjener Tandplejen Horsens omkring 25.600 børn og unge i alderen 0-21 år.
Læs mere om os på https://horsens.dk/familie/boernogunge/tandplejen
I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.
Borgmesterbakken 26
8700 Horsens
Danmark