Une candidature complète en une minute
Un CV et une lettre de motivation personnalisés, prêts à envoyer.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse søger en it- og hardwarefaglig medarbejder til at støtte udviklingen og driften af hardware til Forsvarets kommando- og kontrolsystemer (C2). Du vil være med til at fremstille deployér- og skalérbare IT-løsninger, samarbejde med systemarkitekter og leverandører, og sikre høj oppetid og sikkerhed i miljøer med strenge krav.
Stillingen kræver erfaring med systemudvikling, V&V-planlægning og evnen til at navigere komplekse multi-domaine projekter.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Vi arbejder med at digitalisere kamppladsen ved at udvikle, implementere og administrere kommando- og kontrolsystemer i tæt samarbejde med Forsvarskommandoen og industri. Vores systemer (C2) understøtter ikke kun Hæren, men også Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og Specialstyrkerne, hvorved vi sikrer sammenhæng på tværs af domæner.
Hos os får du mulighed for at arbejde med unikke systemer, hvortil almindelige IT-løsninger kommer til kort.
Du bliver en del af Hardwaresektionen, og indgår i et team med 7 fagligt stærke og entusiastiske medarbejdere med baggrund i både den civile og militære verden. En stor del af sektionens arbejde er at anskaffe, forsyne, vedligeholde og bortskaffe computere, netværk og systemer inden for Føringsstøtteområdet. Samt koordinere relevante opgaver med vore kunder på det landmilitære område.
Du bliver en del af en dynamisk gruppe, præget af såvel en formel, som uformel ledelsesstil, hvor du selv har stor indflydelse på dig egen og gruppens udvikling, samt det tværgående samarbejde. Du får en udpræget grad af fleksibilitet ift. planlægning af arbejdstid, og mulighed for at arbejde hjemmefra hvor det kan lade sig gøre.
I dit arbejde får du, som en del af et team, ansvar for at støtte udviklingen og driften af hardware til Forsvarets kommando og kontrolsystemer (C2), som soldaterne bruger til at understøtte deres opgaveløsning på kamppladsen.
Du er med til at fremstille deployér- og skalérbare IT-løsninger og integrationer, ud fra en rammearkitektur fastsat af vores systemarkitekter. I det daglige skal du samarbejde på tværs af vores organisation og med vores leverandører, for at finde de bedste løsninger til vores brugere; soldaterne. Løsningerne anvendes i miljøer, der stiller store krav til oppetid, simplicitet og sikkerhed, hvorfor disse parametre indgå i design af løsningerne.
Gennem samarbejdet med systemarkitekterne får du mulighed for at påvirke arkitekturens udvikling, så vi hele tiden holder os på forkant med de teknologiske muligheder. Din hverdag består af design, implementering, test og dokumentation af løsningerne. Dette indbefatter kommunikation med brugere, driftsfolk og leverandører. Herudover har du mulighed for at blive ansvarlig for at iværksætte, drive og færdiggøre projekter.
Løsningerne der efterspørges er højteknologiske. Din viden om – og anvendelsen af – moderne teknologier bliver udfordret og udviklet i det omfang det måtte være nødvendigt for opgaveløsningen.
Du skal gennemgå et internt kompetenceudviklingsforløb, for at kunne bestride stillingen. Derudover vil der være gode muligheder for yderligere kompetenceudvikling.
Opgaverne omfatter bl.a.:
Der må påregnes mindre rejseaktivitet i både Danmark og udlandet, ca. 15-30 arbejdsdage årligt.
Du analytisk velfunderet og systematisk i dit planlægnings- og analysearbejde.
Vi forventer, at du arbejder struktureret med dine opgaver, både selvstændigt og som en del af et team, og formår at følge dem til dørs.
Vi kender ikke altid næste uges opgaver, så du skal være omstillingsparat og fleksibel, samt evne at bevare overblikket i en hverdag med skiftende prioriteter.
Vi forventer endvidere, at du har gode kommunikationsevner inden for såvel dansk som engelsk.
Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Hvis du har IT-erhvervsuddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansatte Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Københavnsområdet
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.
Lautrupbjerg 1 2750 Ballerup Danmark