Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
Region Sjælland søger en nyansat sygeplejerske til psykiatrisk akutafsnit i Slagelse. Du bliver en del af et tværfagligt team med fokus på forebyggelse af tvang og deeskalering i akutte psykiatriske tilstande.
Der er 37 timer om ugen i blandede vagter, med start den 1. december 2026 eller efter aftale. Weekendarbejde forventes hver 3. weekend, og du tilbydes onboarding med mentor og løbende kompetenceudvikling.
PAMI er et intensivt akutafsnit, som tilbyder kort stabiliserende behandling til den mest komplekse målgruppe, som omfatter svær psykisk sygdom. Patienter visiteres som udgangspunkt direkte til afsnittet og kan både være frivilligt indlagte, underlagt tvangsforanstaltninger eller domsanbragt.
Afsnittet åbnede i 2020 og er et intensivt akutafsnit med 10 sengepladser, hvoraf 4 er højintensive. To centrale indsatsområder i behandlingen er forebyggelse af tvang samt arbejdet med Region Sjællands selvskadestrategi.
Personalegruppen er tværfagligt sammensat og består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, pædagoger, peer-medarbejdere og sekretær.
I det tværfaglige samarbejde arbejder vi målrettet med at forebygge tvang, hvor deeskalering spiller en væsentlig rolle. Vi tilbyder gode fysiske rammer og faciliteter samt TRYG-træning, supervision og undervisning.
Som nyansat sygeplejerske bliver du en del af vores onboardingprogram, hvor du blandt andet får tilknyttet en mentor. På den måde sikrer vi, at du får en god start og hurtigt bliver en del af fællesskabet og afsnittet. Du vil desuden være i løbende dialog med din nærmeste leder.
Derudover arbejder ledelsen i tæt samarbejde med dig for at sikre løbende kompetenceudvikling, så dine kompetencer følger med den stigende kompleksitet i opgaverne i akutområdet.
Vi har et stort fokus på efter- videreuddannelse hvor du eksempelvis kan tilbydes specialuddannelsen i psykiatri, triageuddannelsen, vejlederuddannelsen m.m.
Har gode samarbejdsevner
Besidder evnen til at bevare ro og overblik i pressede situationer
Kan navigere i varierende arbejdstempo og en til tider uforudsigelig hverdag
Bidrager med engagement, professionel og faglig tilgang til opgavevaretagelsen
Ønsker at være med til at gøre en forskel for mennesker der har det psykisk svært og har et akut psykiatrisk behandlingsbehov
Har lyst og mod på at arbejde forebyggende og deeskalerende, herunder at være nysgerrig på nye veje i mødet med patienterne, i tæt samarbejde med kollegaer
Kan udvise gensidig fleksibilitet
Stillingen er på 37 timer i blandet vagter, med start den 1. december 2026 eller efter aftale.
Der må forventes weekendarbejde hver 3. weekend.
Ansøgningsfrist 16. oktober 2026
forventes afholdt løbende
Et sted i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.
Stillingen hører under overenskomsten Sundhedskartellet. Hvis du vil se startlønnen. I forbindelse med ansættelse i Psykiatrien indhentes reference.
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.
Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.
Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.