A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Region Sjælland søger en sygeplejersk makker til Geriatrisk Afdeling G2 i Slagelse. Arbejdet foregår i makkerpar, hvor vi deler ansvar og støtter hinanden – også i travle perioder. Du vil indgå i et stærkt fællesskab, der prioriterer relationer med patienter og kollegaer og kontinuerlig faglig udvikling.
Stillingen indebærer blandede vagter med mulighed for fuld tid og fleksible weekendmodeller. Vi tilbyder synlig ledelse, indflydelse på vagtplanen, årlig skillstræning og generelle geriatriske
Sygeplejermakker søges til Geriatrisk Afdeling G2
Vil du være en del af et fællesskab, hvor vi passer på patienterne – og på hinanden?
Forestil dig en arbejdsplads, hvor du aldrig står alene. Hvor vi arbejder i makkerpar, deler ansvar og hjælper hinanden – også når hverdagen bliver travl. Hvor det er helt okay at sige: "Jeg er i tvivl", stille spørgsmål og bede om hjælp. Og hvor der altid er en kollega, der griber dig.
Lyder det som et sted, du kunne tænke dig at arbejde?
Hos os er fællesskabet en del af sygeplejen
Vi er optagede af noget ganske enkelt: At give vores patienter den bedst mulige pleje og behandling – og samtidig skabe en arbejdsplads, hvor vi trives og udvikler os sammen.
Vi tror på, at god sygepleje starter med gode relationer. Både mellem patient og sygeplejerske og mellem os som kollegaer.
Derfor arbejder vi hver dag for at skabe en kultur, hvor:
Du behøver ikke kunne det hele fra første dag. Det vigtigste er, at du har lyst til at være en del af et fællesskab, hvor vi støtter hinanden, er nysgerrige og lykkes sammen.
Hvad betyder det at arbejde i makkerpar?
En af vores nyere sygeplejersker beskriver det sådan:
"At arbejde i makkerpar er fantastisk. Vi er to sammen om fem patienter og fordeler opgaverne imellem os. Når der er behov for det, går vi begge ind til patienten, og vi deler om stuegangen. Det giver et langt bedre overblik og skaber bedre patientforløb. Vi bruger hinandens kompetencer og holder løbende timeouts."
For os handler makkerskabet om mere end at dele opgaver. Det handler om faglig sparring, fælles ansvar og tryghed i hverdagen. Du får en kollega tæt på, som du kan vende dine observationer, overvejelser og beslutninger med.
Vi vil gerne give dig gode rammer for både din faglige udvikling og din hverdag.
Hos os får du blandt andet:
Praktisk om stillingen
Stillingen er med blandede vagter og som udgangspunkt gerne på fuld tid, men vi er åbne for at aftale et andet timetal.
Vi har mulighed for forskellige weekendmodeller – hver 2., hver 3. eller 2/4-weekend.
Kom og mød os!
Er du nysgerrig på, hvordan det er at være en del af G2? Så vil vi rigtig gerne invitere dig forbi til en kop kaffe og en uformel snak. Du er også velkommen til at se afdelingen og møde nogle af dine måske kommende kollegaer, inden du beslutter dig.
Vi glæder os til at høre fra dig – måske bliver du vores nye makker!
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.
Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.
Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.