Une candidature complète en une minute
Un CV et une lettre de motivation personnalisés, prêts à envoyer.
Regionshospital Nordjylland i Hjørring søger sygeplejerske til det ortopædkirurgiske sengeafsnit. Du vil arbejde med akutte patienter og være del af et team med høj faglighed og fokus på kompetenceudvikling.
Der tilbydes fast stilling og introduktion ved erfarent personale samt mulighed for videreuddannelse. For yderligere info kontakt Anne Albeck, chefsygeplejerske.
En fantastisk personalegruppe, som har fokus på at hjælpe og understøtte hinanden, søger nye kollegaer til et spændende akut sengeafsnit med kompleks sygepleje og et fagligt højt kompetenceniveau.
Når man først brænder for den ortopædkirurgiske sygepleje, så bliver man hængende, og vi har en del kollegaer med op til 30–40 års erfaring i den ortopædkirurgiske sygepleje. Så uanset om du er nyuddannet eller erfaren i andet speciale, så er der erfarne kræfter i afsnittet, som du kan læne dig op ad.
Er det noget for dig, så vil vi glæde os til at sige goddag til dig som vores nye kollega.
Du kommer til at deltage i sygeplejen til vores ortopædkirurgiske patienter, der ofte er ældre mennesker med flere forskellige sygdomme, som ud over deres ortopædkirurgiske lidelse kan være med til at gøre forløbet mere komplekst. Du vil med dine sygeplejefaglige observationer og handlinger gøre en forskel for disse patienter og pårørende.
Dit fokus er på det gode patientforløb, hvor patient og pårørende involveres i situationen. Det sker blandt andet gennem stuegang og i en velplanlagt udskrivelsesproces. Ud fra dine interesser får du mulighed for at vælge netop dine ansvarsområder, men du vil mestre sygeplejen til alle vores forløb.
Der er stort fokus på kompetenceudvikling i afsnittet, og vi varetager mange komplekse sygeplejeopgaver. Herunder kan blandt andet nævnes:
Afdelingen har arbejdet målrettet med det kollegiale samarbejde og trivsel og er kendt for at tage godt imod nye kollegaer, hvor der er plads til at være ny med alle de spørgsmål og behov for sparring, det indebærer.
Vi arbejder hver 2. eller 3. weekend efter ønske, har fokus på muligheden for sammenhængende 3 ugers sommerferie, og medarbejderne bestemmer selv, hvordan de vil arbejde i helligdagsperioder ud fra et pointsystem. Alt dette har stor betydning for trivsel og arbejdsmiljø i afsnittet.
Socialt er der flere personaleaktiviteter som den årlige juletur, tur på Bondestuen fredag eftermiddag og arrangementer med tværfaglige kollegaer. Ledelsesmæssigt arbejdes der med en høj grad af involvering og fokus på trivsel i afsnittet.
Som nyuddannet sygeplejerske deltager du i kurset ”Godt fra Start”, og du kan læse mere om at være sygeplejerske i Region Nordjylland: Sygeplejerske i RN.
Læs mere om Ortopædkirurgisk Speciale i Hjørring via linket: Ortopædkirurgi, Hjørring
Ved indstilling til ansættelse indhentes straffeattest og børneattest. Der vil ligeledes blive indhentet referencer ved indstilling til ansættelse.
Arbejdstiden vil indtil videre være dag-, aften- og nattevagt eller eventuelt kun 2-skiftet vagt med en daglig arbejdstid på 8 timer. Arbejdstidens placering kan ændres med 4 ugers varsel, jf. det overenskomstmæssige varsel for ændring af vagtplaner.
Dit primære ansættelsessted vil være Ortopædkirurgisk Sengeafsnit, men for at understøtte sammenhængende patientforløb og kompetenceudvikling kan du eventuelt på sigt forvente at skulle arbejde i andre afsnit under afdelingen. Det drejer sig om følgende afsnit: Ortopædkirurgisk Ambulatorium og sammedagskirurgisk afsnit. Dette sker altid ud fra en faglig begrundelse, oplæring og med et varsel på minimum 4 uger.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået med de relevante organisationer.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Anne Albeck på mobilnummer 25 30 42 74 eller mail aal@rn.dk