Una candidatura completa en un minuto
Currículum y carta de presentación personalizados, listos para enviar.
Ambulatoriet i Gladsaxe hos Psykiatrisk Center Ballerup søger sygeplejerske til en ambulatoriel stilling i et tværfagligt F-ACT team.
Du får ansvaret som klinisk kontaktperson, deltager i boardmøder og tværfaglige konferencer samt bliver en del af det integrerede behandlingsforløb.
Vi tilbyder arbejdsdage med plads til sparring, oplæring og udvikling gennem kurser og uddannelse.
Ønsker du et afvekslende job med mulighed for indflydelse på tilrettelæggelse af egen arbejdsdag, så er denne stilling noget for dig. Vi tilbyder en arbejdsplads med plads til grin og socialt samvær, og hvor arbejdsmiljø og trivsel vægtes højt.
Du bliver en del af et af vores F-ACT-teams (Fleksible Assertiv Community Treatment), hvor vi yder intensiv ambulant psykiatrisk behandling til patienter med diagnoser indenfor psykosespektret og patienter med ikke-psykotiske tilstande og lavt funktionsniveau. Teamet varetager behandling af borgere bosat i Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommune. Du vil indgå i et tværfagligt team, der består af psykiatere, psykologer, sygeplejersker, recovery-mentor, sekretærer og socialrådgiver.
Din hverdag vil indeholde ambulatoriefunktion med dig som klinisk kontaktperson samt deltagelse i F-ACT boardmøder, tværfaglige konferencer og netværksmøder. Vi arbejder med kriseplaner, motiverende samtaler, selvmordsforebyggelse, voldsrisikovurderinger, rusmiddelbehandling, medicinadministration og vi har forskellige gruppetilbud. Teamet har fast supervision og der er altid mulighed for sparring med de andre kolleger i teamet.
Vi implementerer over de kommende år et nyt integreret behandlingstilbud til patienter med dobbeltdiagnoser (psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik). Har du interesse for målgruppen, er her en særlig mulighed for at udvikle og udfordre dig selv fagligt og samtidig få indflydelse på den integrerede behandling, som tilbydes i regionen. Opgaverne i det nye behandlingstilbud skal vi løfte i fællesskab, og der foregår en opkvalificering af alle medarbejdere, som du kan se frem til at blive en del af.
Vi sørger for, at du er godt klædt på til jobbet. Du får tildelt en mentor, der hjælper med et grundigt introduktions- og oplæringsforløb, så du bliver fortrolig med FACT-modellen og det daglige arbejde.
Vi tilbyder dig gode karrieremuligheder, hvor du løbende får mulighed for at udvikle dig fagligt blandt andet gennem kurser og uddannelse.
Ambulatoriet er en del af Psykiatrisk Center Ballerup, under Herlev og Gentofte hospital. Ambulatoriet befinder sig geografisk på Gladsaxe Møllevej 15. 2860 Søborg. Ambulatoriet er organiseret med 2 F-ACT-teams og et bostedsteam. Vi er ca. 40 medarbejdere.
Stillingen er på 37 timer ugentligt, gerne med ansættelsesstart pr. 1. januar 2027 eller efter aftale.
Arbejdstiden i ambulatoriet er mandag til fredag.
Stillingen kræver kørekort, da vi har en udkørende funktion og tager på hjemmebesøg.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag-fredag.
Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt introprogram, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.
Ansøgningsfrist den 25. november 2026.
Vi indkalder løbende til ansættelsessamtaler. Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Karina Ellegaard på telefon 2199 5756 eller teamkoordinator Tina Jensen på telefon 2133 9950.
AdresseGladsaxe Møllevej 15
2860 Gladsaxe
Danmark