A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Holbæk Sygehus i Region Sjælland søger en uddannet sygeplejerske til en fast stilling på ortopædkirurgisk afdeling i Holbæk. Stillingen er 37 timer ugentligt i blandede vagter og giver mulighed for faglig udvikling.
Vi lægger vægt på høj faglighed, tværfagligt samarbejde og inddragelse af dig i vagtplanlægningen. Du får introduktion, kompetenceudvikling og nye uddannelsesmuligheder i regionen.
Sygeplejerske søges til fast stilling på Ortopædkirurgisk Afdeling i Holbæk
Er du typen, der trives med komplekse patientforløb, akut sygepleje og en hverdag, hvor to dage sjældent er ens? Kan du lide at bruge både hoved, hænder og hjerte – og sætter du pris på kolleger, der både kan grine sammen og tage fagligheden alvorligt? Så er det måske dig, vi leder efter!
Hos os møder du patienter med alt fra akutte frakturer, traumer og amputationer til sår, infektioner og komplekse ortopædkirurgiske problemstillinger. Nogle patienter er hurtigt videre, mens andre har brug for længere og mere komplekse forløb.
Vi lover ikke, at alle dage bliver rolige. Til gengæld lover vi, at du får rig mulighed for at udvikle dine sygeplejefaglige kompetencer, gøre en forskel for patienterne og blive en del af et stærkt tværfagligt fællesskab.
Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling på 37 timer ugentligt i blandede vagter. Du får også indflydelse på din egen vagtplanlægning, for vi tror på, at indflydelse på arbejdslivet er med til at skabe et godt arbejdsmiljø.
Ortopædkirurgisk Afdeling er en sengeafdeling med ca. 100 tværfaglige medarbejdere. Vi modtager akutte patienter hele døgnet samt patienter til planlagte operationer.
Vi arbejder med et højt patientflow, og komplekse forløb af både korte og længere varighed. Det stiller krav til vores faglighed, overblik og evne til at prioritere – og heldigvis er vi mange forskellige fagligheder, der løfter opgaven sammen.
Vi tror på, at den bedste sygepleje skabes, når vi bruger hinandens kompetencer, deler vores viden og tør stille spørgsmål – også når vi troede, vi havde styr på det hele.
Vi forestiller os, at du:
Du behøver ikke kunne det hele fra første dag. Men du skal have lyst til at blive dygtigere – og til at gøre os andre lidt dygtigere undervejs.
Vi ved godt, at en god stilling handler om mere end timetal og vagtplaner. Derfor har vi gjort os umage med at skabe rammer, hvor både faglighed, udvikling og arbejdsglæde kan trives.
Introduktionen tilrettelægges efter dine erfaringer og kompetencer. Læring er en kontinuerlig proces og typisk vil de første fire uger være introduktionsuger, hvor du følger en kollega og gradvist overgår til mere selvstændigt arbejde. Vi planlægger og evaluerer din introduktion sammen, så du får en tryg og fagligt solid start.
Stillingen er i blandede vagter, og vi forsøger at skabe rammer, der også fungerer uden for arbejdet.
Du får indflydelse på planlægningen af dine vagter. Vi ved, at et godt arbejdsliv også handler om at få hverdagen til at hænge sammen.
Vi har et godt socialt og tværfagligt fællesskab og arbejder aktivt med principperne i social kapital og relationel koordinering, hvor forskellighed, faglighed og tolerance er hovedelementer. Vi hjælper hinanden, deler viden og arbejder kontinuerligt på at skabe et arbejdsmiljø i topklasse.
Vi prioriterer din faglige udvikling højt og arbejder målrettet med at styrke plejepersonalets individuelle kompetencer. Derfor har vi følgende udviklingstiltag:
Vi ved, at god sygepleje kræver tid og fokus. Derfor har vi flere funktioner omkring plejepersonalet:
Vi arbejder systematisk med kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, data og forbedringer.
Alle medarbejdere er involveret i arbejdet med at løfte kvaliteten, og vi tror på, at de bedste forbedringer opstår, når dem, der står med opgaverne i hverdagen, også får indflydelse på løsningerne.
Din udvikling er vigtig for os. Derfor får du planlagte introduktions- og udviklingssamtaler
Vi ønsker at kende dine ambitioner, høre dine perspektiver og sammen finde mulighederne for din videre udvikling.
Måske er du vores kommende kollega. Måske er du bare nysgerrig på, hvordan hverdagen ser ud hos os. Begge dele er en rigtig god grund til at tage kontakt.
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.