A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
Sydbo i Stenstrup, en del af Svendborg Kommune, søger vikarer til at skabe livskvalitet og tryghed for borgere med omfattende støtte- og plejebehov. Stillingen er tilknyttet et hus med 8 beboere og indebærer oplæring til at dække alle husene.
Vi søger nysgerrige personer, der trives sammen med beboerne og ser plejen som en del af det pædagogiske arbejde. Ansættelsen følger kommuneniveauet og ofte faste vagter hver anden weekend.
På Sydbo søger vi vikarer der vil være med til at skabe livskvalitet, tryghed og udvikling for borgere med omfattende støtte- og plejebehov. Hos os får du mulighed for at hjælpe de mennesker der bor her, og udvikle egne kompetencer.
Sydbo er et bo- og aktivitetstilbud, beliggende i Stenstrup, Svendborg Kommune. Bo- og aktivitetstilbuddet ligger på samme matrikel.
Her bor 24 voksne mennesker i alderen 22-86, alle med varigt nedsat fysisk og psykiskfunktionsevne, under servicelovens §104, §107 og §108. Vi arbejder med fast struktur med forudsigelighed og genkendelighed, hvor rammen er bestemt ud fra den enkelte borgers udviklingstrin. Fælles for alle borgerne er, de har et stort behov for specialiseret faglighed og tilgang.
Vi arbejder systematisk ud fra borgerens indsatsmål således delmål, udvikling og rehabilitering går hånd i hånd.
Som vikar på Sydbo i bodelen, er man helt tæt på den nære praksis. Du vil blive tilknyttet et af vores tre huse, hvor der bor 8 borgere i hver. Med tiden vil du blive oplært I alle huse, så du kan bruges over det hele.
Vi tilbyder en ansættelse på et timeantal der passer til dig. Vi ønsker at du som udgangspunkt har faste vagter hver anden weekend og evt. flere vagter efter behov.
Om du har erfaringen inden for området, eller blot er nysgerrig på at lære det, er ikke det vigtig for os. Det vigtigste er, at du:
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en optimal størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
I Svendborg Kommune ligger lønnen for denne type stilling typisk mellem 26.569 og 48.846 kr. pr. måned ved fuldtidsansættelse. Lønnen er inklusive pension, særlig feriegodtgørelse og faste tillæg. Der kan desuden være arbejdstidsbestemte tillæg og andre særydelser. Det er vigtigt at bemærke, at din konkrete løn fastsættes ud fra din erfaring, anciennitet og kompetencer og aftales ved forhandling med den relevante faglige organisation
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Har du spørgsmål til stillingen og ønsker at høre mere om Sydbo og vores borgere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Susanne Kjær Christensen på tlf. 21 46 83 44 eller assisterende leder Trine Nørgaard på tlf. 21 66 68 06.
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Ansøgningsfrist: 29 oktober 2026
Vi indkalder løbende til samtaler.
På Socialområdet giver hver dag mening: Vi sætter en ære i at støtte mennesker til at leve et selvstændigt liv, også når udgangspunktet kan være svært. Vi kan mærke og se, at vi gør en forskel for den enkelte og for samfundet, og det skaber stolthed og motivation.
Vi insisterer på høj faglighed, også når vi har travlt. Hos os kommer du til at arbejde i et stærkt tværfagligt fællesskab som vokser af, at vi alle byder ind med hver vores specialiserede faglighed.
Du står ikke alene. I dialog og samarbejde hjælpes vi ad med at finde de gode og ordentlige løsninger. Også på de svære dage passer vi på hinanden og insisterer på det gode arbejdsmiljø
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.