Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
Københavns Universitet, Institut for Psykologi søger en engageret studentermedhjælper til at fremme studieliv og kommunikation internt og eksternt. Stillingen giver ansvar for sociale medier, arrangementer og koordinering af forskertalks med studerende.
Du bliver en del af et engageret team og får mulighed for at udvikle dine kommunikationsevner gennem praktisk erfaring i et akademisk miljø.
På Institut for Psykologi ønsker vi at sikre de bedste rammer og betingelser for et godt studieliv for alle. Vi vil gerne fremme faglig og social trivsel gennem en række tiltag udviklet i dialog med studerende og for studerende. I de senere år har vi haft et par studentermedhjælper ansat til at understøtte disse initiativer under titlen ”Sammen på Psyk”. Vi har brug for en ny studentermedhjælper, der kan bidrage til dette arbejde. Måske er det dig eller en du kender?
På Institut for Psykologi får du et job med stort ansvar, varierende arbejdsopgaver, mulighed for personlig og faglig udvikling og gode kollegaer.
Institut for Psykologi på Københavns Universitet er Danmarks største psykologiske forsknings- og uddannelsesinstitution. Instituttet danner ramme om international forskning og højere uddannelse fra BA- til ph.d.-niveau. Desuden udbydes en række kortere uddannelsesforløb.
Instituttet har ca. 1400 studerende og ca. 115 ansatte bestående af fastansatte forskere, postdocs, ph.d.-studerende og administrative medarbejdere. Den omfattende forskning på instituttet er karakteriseret ved at være varieret og samtidig specialiseret til det højeste niveau, og instituttet har i de senere år haft succes med at tiltrække og fastholde både danske og internationale forskere.
Institut for Psykologi hører under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, som har til huse i Center for Sundhed og Samfund midt i København. Hvert år optages over 2.000 nye studerende på fakultetets bachelor- og kandidatuddannelser inden for henholdsvis antropologi, psykologi, samfundsfag, sociologi, statskundskab og økonomi.
Stillingen opslås med tiltrædelse hurtigst muligt og gerne ikke senere end den 1. oktober 2026. Stillingen er normeret til 8-10 timer om ugen.
Stillingen aflønnes efter gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og efter Organisationsaftalen for kontorfunktionærer i statens tjeneste HK/Stat.
Du vil blive indplaceret som HK-studerende med en timeløn på minimum 145,73 kr. (1. august 2026 niveau). Du vil blive lønindplaceret efter anciennitet.
For at blive ansat er det en forudsætning, at du er indskrevet og aktiv studerende ved en videregående uddannelsesinstitution.
Kontakt Viceinstitutleder med ansvar for Uddannelse Ro J. Robotham:
Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Københavns Universitet har etableret en ny fælles administrativ organisering, som fortsat implementeres. Det indebærer løbende forandringer og udvikling af bl.a. arbejdsgange og samarbejdsflader