A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Retsmedicinsk Institut ved Københavns Universitet søger en studentermedhjælper til at yde administrativ støtte og hjælpe med registreringsopgaver. Stillingen er på 15 timer om ugen med tiltrædelse 12. januar 2027 eller snarest derefter.
Du bliver en del af instituttets stab med fokus på databeskyttelse, sundhedsret og retsvæsenet. Vi søger en nysgerrig, omhyggelig og serviceorienteret person, der kan arbejde selvstændigt og formidle skriftligt og mundtligt.
Retsmedicinsk Institut søger en studentermedhjælper (15 timer/uge). Tiltrædelse 12. januar 2027 eller snarest derefter.
Om Retsmedicinsk Institut
Retsmedicinsk Institut udfører retsmedicinske undersøgelser for samfundet og forsker og underviser på baggrund heraf. Vi har tre retsmedicinske afdelinger der bl.a. understøtter retsvæsenet og andre myndigheder med opgaver indenfor retspatologi (de afdøde), klinisk retsmedicin (de levende), retsgenetik og retskemi – samt en tværgående administrativ stab. Vi er et af landets tre retsmedicinske institutter, og det største og det eneste med en retsgenetisk afdeling, hvorfor vi har ansvaret for alle retslige DNA-undersøgelser i Danmark. Vi arbejder objektivt, neutralt og dokumenterende og efter ISO-standarder, og vi opfatter os selv som en væsentlig garant for retssikkerheden i Danmark for både ofre og sigtede.
Du bliver en del af Retsmedicinsk Instituts stab af specialister
Retsmedicinsk Instituts unikke rolle i samfundet afspejler sig i kompleksiteten af det regelsæt, vi er underlagt. Instituttet er omfattet af universitetets regler, men også af særregler i sundhedsloven og databeskyttelsesloven, ligesom vi skal overholde speciallovgivning, der bl.a. gælder for politi og retsvæsen.
Du vil arbejde under instruktion af instituttets husjurist, der er en del af den stab af specialister, der understøtter instituttets drift og forskning, og bl.a. rådgiver afdelingerne om databeskyttelse, skriver kontrakter og afklarer juridiske spørgsmål inden for det retsmedicinske område.
Du skal hjælpe med følgende opgaver:
Vi forestiller os, at du
Personlige kompetencer
Vi tilbyder
Visse arbejdsopgaver på instituttet giver indblik i hændelser, som kan give anledning til psykisk påvirkning. Til håndtering af dette tilbyder instituttet forskellige muligheder for hjælp og støtte, herunder forebyggende indsatser.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker med en ugentlig arbejdstid på gennemsnitligt 15 timer. Arbejdstiden koordineres hen over året, så den passer til dit studie og eksaminer.
Aflønning sker som studerende i henhold til gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og efter Organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK).
Minimumstimelønnen er 145,73, inkl. kvalifikationstillæg for kvalificeret arbejde (1. august 2026-niveau). Du vil blive lønindplaceret på baggrund af tidligere ansættelser
For at blive ansat er det en forudsætning, at du er indskrevet og aktiv studerende ved en videregående uddannelsesinstitution. Ansættelsen udløber så snart du ikke længere er studerende.
Når du skal tilknyttes Københavns Universitet, eller på anden måde have adgang til Københavns Universitets forskning, kan det være påkrævet at gennemgå en baggrundsscreening. Formålet er at værne om Københavns Universitets sikkerhed og forskningsintegritet.
Yderligere oplysninger
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Københavns Universitet har etableret en ny fælles administrativ organisering, som fortsat implementeres. Det indebærer løbende forandringer og udvikling af bl.a. arbejdsgange og samarbejdsflader.
Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.
Ansøgningsfrist: 14-11-2026
Ansættelsesdato:12-01-2027
Arbejdstid: Deltid