Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Københavns Kommune søger en studentermedhjælper til Områdefornyelsen Husum Nord, der kan støtte kommunikation, forberedelse af events og møder samt produktion af korte opslag og nyhedsbreve.
Du bidrager med visuel og skriftlig formidling, interviews og mindre videoproduktioner og har grundlæggende kendskab til Adobe InDesign og Illustrator. Arbejdet sker primært on-site i Husum Nord, med omkring 15 timer om ugen.
Interesserer du dig for byens rum, lokale fællesskaber og sociale forbindelser? Er du nysgerrig på mennesker, og har du en bred værktøjskasse inden for kommunikation?
Om Områdefornyelsen Husum Nord
Husum Nord er et udsat byområde i den nordvestlige del af Københavns Kommune. Kvarteret ligger mellem Frederikssundsvej mod syd, Vestvolden mod nord, Utterslev Mose mod øst og byudviklingskvarteret Bystævneparken mod vest og er omdrejningspunktet for områdefornyelsens arbejde.
Visionen er, at Husum Nord skal blive et grønt, trygt og levende kvarter med stærke fællesskaber, gode mødesteder og tæt kontakt til naturen. Det skal være let at mødes på tværs, at føle sig hjemme og være stolt af at høre til – et kvarter, som resten af København kender for sine kvaliteter, fællesskaber og aktive kulturliv.
Områdefornyelsen Husum Nord er en 5-årig indsats finansieret med 56,2 mio. kr. fra Københavns Kommune. Indsatsen løber frem til udgangen af 2031.
Opgaver
Din primære opgave bliver især at hjælpe med vores kommunikation samt hjælpe til både før, under og efter events og møder.
Dine dage kan blandt andet bestå i at planlægge et gadeevent, lave korte interviews med beboere eller udarbejde opslag til sociale medier. Du kommer også til at skrive nyhedsbreve, opsætte byrumsplakater og flyers og løse mange andre kommunikationsopgaver.
Arbejdet er alsidigt, og der vil også være forskellige praktiske opgaver fx i forbindelse med møder og arrangementer.
Vi kan tilbyde dig
En unik mulighed for at arbejde med kommunikation og borgerinddragelse og samtidig komme helt ind i det bystrategiske maskinrum.
Du bliver en del af et engageret, tværfagligt team af arkitekter, sociologer og byplanlæggere, som brænder for området og glæder sig til at få glæde af dine kompetencer og udvikle dem sammen med dig.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i enheden Områdefornyelse. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er ca. 15 timer, som vi forestiller os fordelt på to fulde dage.
Der vil være aften- og weekendarbejde en gang imellem.
Tiltrædelse er den 1. november 2026 eller snarest derefter og løber til den 31. oktober 2028 med mulighed for forlængelse.
Yderligere information
Din arbejdsplads vil være Områdefornyelsen Husum Nords sekretariat, som ligger lokalt i Husum Nord. Sekretariatet består af en projektchef og en håndfuld engagerede medarbejdere.
I Områdefornyelsen arbejder vi med en stor mangfoldighed af borgere. Vi sigter mod, at den mangfoldighed også går igen i vores sekretariater. Derfor arbejder vi for at fremme en positiv og inkluderende arbejdskultur, der er respektfuld og giver plads til forskellighed.
Om Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafik. Desuden står Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.
I Københavns Kommune arbejder vi for at gøre liveti København endnu bedre. Det giver vores hverdagmening, og mulighederne er mange.
Københavns Kommune arbejder aktivt med ligestilling og inklusion og ser mangfoldighed som en styrke for organisationen. Vores arbejdspladser skal afspejle den diversitet, der kendetegner byen, og som alle medarbejdere bidrager til med deres særlige baggrund, personlighed og evner.