Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
HISTORIE søger en studentermedhjælper til tæt samarbejde med vores SEO-ansvarlige journalist for at arbejde med opslag og indhold. Stillingen kræver struktur, og interesse for historie og journalistik er en fordel.
Du forventes at være studerende med mindst to år tilbage af studiet og kunne arbejde 15-20 timer om ugen, inden for normal arbejdstid. Timelønnen er 150 kr. + feriepenge, med start snarest muligt og deadline 1. november 2026.
Magasinet HISTORIE søger en studentermedhjælper, der skal arbejde tæt sammen med vores SEO-ansvarlige journalist.
Jobbet kræver først og fremmest, at du kan bevare overblikket og arbejde struktureret. Derudover er det en fordel, hvis du interesserer dig for historie og journalistik.
Du behøver ikke at være ekspert i hverken SEO eller content produktion. Det skal vi nok gøre dig fortrolig med.
Du behøver ikke at mestre de apps, tools og programmer, vi bruger, når du starter hos os. Det vigtigste er, at du hurtigt forstår principperne bag programmerne og har let ved at lære at begå dig i dem.
Du vil få til opgave at skrive supplerende tekster til bagkataloget og arbejde med optimering af ældre indhold. Som en del af din oplæring vil du også få en grundig introduktion til journalistisk tekstproduktion.
Vi er en lille redaktion, så du vil ud over SEO også få erfaring med alt fra Photoshop til Facebook og e-mailstyring, når der er behov for det i produktionen.
Bemærk, at du skal være studerende på en videregående uddannelse for at kunne søge stillingen. Derudover skal du have mindst to år tilbage af dit studie og kunne arbejde 15-20 timer om ugen inden for normal arbejdstid. Til gengæld kan du selv være med til at tilrettelægge, hvilke dage du arbejder.
Vores redaktion er lille og overskuelig, så du vil hurtigt lære alle at kende. Vi sætter stor pris på vores studentermedhjælperes indsats, og vi forsøger altid at tage hensyn til eksaminer og andre uddannelsesmæssige krav.
Der er flere andre studerende ansat på redaktionen. Flere arbejder på tværs af Illustreret Videnskab og Historie, som vi deler etage med. Du vil derfor også få gode muligheder for at finde både dygtige kolleger og gode kammerater blandt de andre studerende.
Redaktionen på magasinet HISTORIE er en del af et stort mediehus - Bonnier Publications - med åbne kontorlokaler på Strandboulevarden 130 på Østerbro, tæt på metro, S-tog og bus.
Vi nyder hver dag godt af lækker mad fra kantinen, der har fokus på sundhed og økologi.
Der er fri adgang til kaffe, te og danskvand, og hvis du har tid og lyst, kan du også dyrke yoga, benytte fitnessrummet, gøre brug af vores massageordning og deltage i de sociale arrangementer, som arrangeres i samarbejde med medarbejderforeningen.
Timelønnen som studentermedhjælper er 150 kr. + feriepenge.
Jobstart: Snarest muligt.
Deadline: 1. november 2026 (ansøgninger behandles løbende).
Hvis du har spørgsmål til stillingen som studentermedhjælper med SEO-opgaver, er du velkommen til at kontakte journalist Mikkel Hede på mikkel.hede@bonnier.dk.