Studentermedhjælper til Forsvarets Dronecenter

Forsvaret

Region Syddanmark

On-site

DKK 165,000 - 248,000

Full time

3 days ago
Be an early applicant

A complete application in a minute

Tailored resume and cover letter, ready to send.

Get past ATS filters

Benefits offered by this job

Stor frihed og ansvar
Udvikling af produkter med reel anvend
Sparring med eksperter
Fleksible arbejdstider
Mulighed for hjemmearbejde
Stærkt fagligt miljø

Job summary

Forsvarets Dronecenter i Odense søger to studerende til Digital Innovation Team. Du vil udvikle software, der hjælper brugerne med at omsætte store informationsmængder til brugbar viden gennem automatiserede overvågningsløsninger, AI og visualiseringer.

Du får stor frihed og ansvar fra første dag, omkring 10 timers arbejdstid ugentligt, og mulighed for hjemmearbejde, samt sparring med eksperter i softwareudvikling, AI og dataanalyse.

Qualifications

  • Studerende på bachelor- eller kandidatniveau inden for relevant felt.
  • Grundlæggende programmering og interesse i udvikling af digitale produkter.
  • Motivation for at løse komplekse problemer gennem AI og datavisualisering.

Responsibilities

  • Udvikle software og dashboards, der omsætter store informationsmængder til anvendelig viden.
  • Arbejde med dataindsamling fra forskellige kilder og automatiserede processer.
  • Udvikle og teste digitale prototyper i tæt samarbejde med brugere
  • Bidrage til AI-baserede løsninger og evaluere nye teknologier

Skills

Programmering i AI/Software
Dataindsamling & integration
Nysgerrig & initiativrig
Samarbejde i team

Education

Bachelor- eller kandidatniveau inden for AI / Software Engineering / Computer Science

Job description

Hver dag offentliggør internationale virksomheder, myndigheder og organisationer store mængder information i form af rapporter, pressemeddelelser, tekniske beskrivelser og produktnyheder.

Vi søger derfor to studerende, som har lyst til at være med til at udvikle næste generation af digitale analyse- og beslutningsstøtteværktøjer.

Du bliver en del af Digital Innovation Team – et lille udviklingsteam, hvor softwareudvikling, AI og datavisualisering går hånd i hånd, og hvor dine idéer hurtigt kan blive til løsninger, der anvendes i praksis.

Om os

Forsvarets Dronecenter er en værnsfælles enhed under Specialoperationskommandoen. Dronecenteret har blandt andet til formål at drive erfaringsindhentning, udvikling og uddannelse og herved bringe droneteknologien ind i alle domæner af Forsvaret. Ligeledes skal centeret sikre en styrket dialog med industrien, civile uddannelsesinstitutioner og internationale partnere.

Om stillingen

Som en del af Digital Innovation Team kommer du til at udvikle software, der hjælper brugerne med at omsætte store informationsmængder til brugbar viden.

Du bliver blandt andet en del af udviklingen af løsninger, der kan:

  • overvåge hjemmesider, API'er og andre datakilder automatisk
  • indsamle og strukturere information fra mange forskellige kilder
  • anvende AI til at omsætte lange rapporter og nyheder til korte, handlingsorienterede beslutningsoplæg
  • udvikle dashboards, interaktive kort og visualiseringer, der giver brugerne et hurtigt overblik
  • automatisere analyse- og rapporteringsopgaver
  • udvikle og teste nye digitale prototyper, der automatisk indsamler, analyserer og visualiserer information, i tæt samarbejde med brugerne

Vi søger ikke to ens profiler. Dine opgaver tilpasses dine kompetencer og interesser, og vi forventer, at I som team supplerer hinanden. Måske interesserer du dig mest for softwareudvikling, datavisualisering eller AI – det vigtigste er, at du har lyst til at bygge løsninger, der bliver brugt.

Om dig
Vi Forestiller Os, At Du
  • studerer på enten bachelor eller kandidatniveau
  • læser eksempelvis Artificial Intelligence, Software Teknologi, Software Engineering, Computer Science, Data Science, spiludvikling og læringsteknologi eller en anden relevant uddannelse
  • kan programmere og har lyst til at udvikle dine kompetencer
  • er nysgerrig, tager initiativ og motiveres af at løse komplekse problemer
  • trives med samarbejde og har lyst til at omsætte idéer til konkrete løsninger

Du behøver ikke kunne det hele fra første dag. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære og være med til at udvikle digitale produkter, der skaber værdi.

Som en del af rekrutteringsprocessen vil udvalgte kandidater blive inviteret til at løse en mindre praksisnær case. Her får du mulighed for at vise, hvordan du omsætter en problemstilling til en digital løsning – eksempelvis gennem dataindsamling, AI, visualisering eller et simpelt dashboard.

Vi tilbyder

Hos Forsvarets Dronecenter bliver du en del af et udviklingsmiljø, hvor du får mulighed for at arbejde med moderne softwareudvikling, AI og datavisualisering i praksis.

Vi Tilbyder Blandt Andet
  • stor frihed og ansvar fra første dag
  • mulighed for at udvikle produkter med reel anvendelse
  • sparring med specialister inden for softwareudvikling, AI, dataanalyse og droneteknologi
  • fleksible arbejdstider på ca. 10 timer om ugen
  • mulighed for at kombinere arbejde ved Forsvarets Dronecenter med hjemmearbejde, når opgaverne tillader det
  • et stærkt fagligt miljø, hvor idéer hurtigt kan omsættes til prototyper og færdige løsninger

Du får praktisk erfaring med udvikling af digitale analyseværktøjer, dashboards, automatisering og AI-understøttede løsninger – erfaring, som giver dig et stærkt afsæt for en fremtidig karriere i både Forsvaret og den civile tech-branche.

Ansættelsesvilkår

Som bachelorstuderende sker ansættelsen i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansatte Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK-overenskomsten).

Din ansættelse som studentermedhjælper på HK-overenskomsten er betinget af, at du er aktivt studerende og kan dokumentere, at du er indskrevet ved en højere læreanstalt eller ved en mellemlang videregående uddannelse (MVU) på en professionshøjskole eller tilsvarende institution. Ansættelsen er tidsbegrænset til og med endt bacheloruddannelse på HK-overenskomsten.

Som kandidatstuderende sker ansættelsen i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten). Ansættelsen er tidsbegrænset.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Odense.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Peter FDC-S201@mil.dk.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Madeleine Moltke Kæmsgaard på telefon 4031 1094.

Ansøgningsfristen er den 28. oktober. Samtaler forventes afholdt løbende. Den endelige ansættelsesdato er efter aftale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Forsvarets Dronecenter har tæt samarbejde med Odense Kommune vedrørende tilflytterservice. Med udgangspunkt i dit/jeres behov og ønsker tilpasser vi støtten i forhold til partnerjob, skole og bolig m.v., såfremt du vælger at flytte til Odense.

Om SOKOM

Specialoperationskommandoen indgår i Forsvarskommandoen og omfatter en kommandostab, Frømandskorpset, Jægerkorpset, Forsvarets Dronecenter og Siriuspatruljen.

Specialoperationskommandoens opgaveløsning er karakteriseret af uventede og innovative metodevalg, tætte partnerskaber, overraskende styrkeanvendelse og bidrager til at beskytte og fremme Danmarks interesser, nationens sikkerhed og borgernes tryghed.

Specialoperationskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion og styrkeopstilling af specialoperationsstyrkebidrag til operative styrkeindsættelser og beredskaber. Herunder opstillingen af et dansk kernebidrag til NATO Composite Special Operations Component Command, der skal kunne indsætte specialstyrker i internationale operationer og virke på operativt niveau.

Det værnsfælles og tætte samarbejde på tværs af Forsvarets kapaciteter er et helt centralt element i Specialoperationskommandoens motto: ”Styrke Gennem Fælles Indsats”.

Get your free, confidential resume review.

or drag and drop your file here.

Similar jobs

Similar jobs worth comparing

BYG SOFTWARE, DER OMSÆTTER INFORMATION TIL BESLUTNINGER
BYG SOFTWARE, DER OMSÆTTER INFORMATION TIL BESLUTNINGER

Personelkommandoen Forsvarets Dronecenter • Odense

Hybrid
DKK 134,000 - 201,000
Stor frihed og ansvar
Udvikle produkter i praksis
Sparring med specialister
+3
Sagsbehandler til koordinationselementet ved Forsvarets Dronecenter
Sagsbehandler til koordinationselementet ved Forsvarets Dronecenter

Forsvaret • Region Syddanmark

Hybrid
DKK 520,000 - 780,000
Hjemmearbejde periodisk
Pensionsordning
Sagsbehandler til koordinationselementet ved Forsvarets Dronecenter
Sagsbehandler til koordinationselementet ved Forsvarets Dronecenter

Personelkommandoen Forsvarets Dronecenter • Odense

Hybrid
DKK 420,000 - 540,000
Mulighed for hjemmearbejde
Med kurs mod fremtidens forsvar – vil du være vores nye HR-partner?
Med kurs mod fremtidens forsvar – vil du være vores nye HR-partner?

Personelkommandoen Aarhus • Denmark

On-site
DKK 600,000 - 900,000
Sagsbehandlere til Driftssektionen i Økonomi- og Driftsstaben
Sagsbehandlere til Driftssektionen i Økonomi- og Driftsstaben

Flyvestation Karup • Herning

On-site
DKK 700,000 - 900,000
Pensionsordning
Souschef til Forsvarskommandoens sektion for Cyber- og Informationssikkerhed
Souschef til Forsvarskommandoens sektion for Cyber- og Informationssikkerhed

Forsvaret • København

On-site
DKK 900,000 - 1,200,000
Fleksible arbejdsforhold
Kompetenceudvikling
Forsvaret søger en erfaren cyber- og informationssikkerhedsspecialist
Forsvaret søger en erfaren cyber- og informationssikkerhedsspecialist

Forsvaret • København

Hybrid
DKK 850,000 - 1,050,000
Fleksibilitet til kombineret arbejdslø
Hjemmearbejde ad hoc basis
Med kurs mod fremtidens forsvar – vil du være vores nye HR-partner?
Med kurs mod fremtidens forsvar – vil du være vores nye HR-partner?

Forsvaret • Region Midtjylland

On-site
DKK 680,000 - 850,000
Pensionsordning
Studentermedhjælper til digital kommunikation og analyse i Forsvaret
Studentermedhjælper til digital kommunikation og analyse i Forsvaret

Forsvaret • Københavns Kommune

On-site
DKK 180,000 - 240,000
Forsvaret søger profil med stærke kommunikative evner og viden om informationssikkerhed
Forsvaret søger profil med stærke kommunikative evner og viden om informationssikkerhed

Forsvaret • København

On-site
DKK 700,000 - 900,000
Pension
Top locations