Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
Specialisterne søger en studerende til at bidrage til vores markedsføringskanaler. Du vil producere indhold til sociale medier og hjemmeside, optage og redigere videoer, tage fotos af kolleger og begivenheder samt skabe grafisk materiale.
Du bliver en del af et lille marketingteam og får mulighed for at udvikle både kreative og tekniske færdigheder gennem praktisk erfaring i en inkluderende arbejdsplads.
Du er med til at skabe det indhold, som vores kollegaer, kunder, akademister og elever møder som det første på vores hjemmeside, sociale medier og øvrig kommunikation. Dine opgaver er alsidige, og du får berøring med mange overflader rundt om i organisationen. Den ene dag tager du portrætbilleder af kollegaer til hjemmesiden, og den næste optager og klipper du en kort video til LinkedIn. Deruodver kan der være dage, hvor du skriver tekster, laver grafisk materiale eller hjælper med at fange de små og inspirerende historier fra hverdagen, som er værd at fortælle.
Du vil indgå i et marketingteam på i alt tre kollegaer (inklusiv dig) og en større afdeling på tværs af funktioner i Specialisterne.
Du kommer blandt andet til at:
Vi forestiller os, at du gerne vil hjælpe os med at producere en masse fedt indhold. Nærmere bestemt at du:
Du behøver ikke vide en masse om neurodivergens på forhånd. Det vigtigste er, at du er nysgerrig på vores arbejde og har lyst til at lære målgruppen og vores fagområde at kende. Vi sørger selvfølgelig for, at du bliver klædt godt på.
Et miljø, der aktivt understøtter trivsel, udvikling og diversitet.
Du bliver en del af et erfarent og engageret team, hvor vidensdeling og sparring er i højsædet.
Vi har et stærkt kollegialt sammenhold præget af nysgerrighed, humor og engagement.
Hos os gør du en reel forskel for mennesker, som ofte har haft svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.
Specialisterne er en IT-konsulentvirksomhed, der arbejder målrettet mod et mere inkluderende og mangfoldigt arbejdsmarked. Vi forbinder talentfulde og unikke specialister med virksomheder, der har brug for kvalificeret arbejdskraft. Med særligt fokus på neurodivergente mennesker – som ofte rummer stort, uforløst potentiale – skaber vi en platform, hvor talent og behov mødes.
Siden vores grundlæggelse i 2004 har vi haft en mission om at ændre samfundets syn på mennesker med autisme og lignende karaktertræk. Fra vores base i Ballerup er vi en del af et globalt netværk, der opererer i 26 lande. Med 87 ansatte i Danmark, hvoraf halvdelen er neurodivergente, bygger vi en kultur, der værdsætter forskellighed. Inklusion og diversitet er selve hjertet i Specialisterne, og vi mener, at et rummeligt arbejdsmarked skaber et stærkt fundament for alle.
Vi opfordrer derfor alle til at søge vores ledige stillinger, uanset køn, etnicitet, alder, seksuel orientering eller neurotype. Læs og se mere om Specialisterne på vores hjemmeside: www.specialisterne.dk
Mød nogle af Specialisternes talenter: Specialisterne Video.
Ønsker du at gøre en forskel og afprøve dine færdigheder på et arbejdsområde, hvor der ikke er langt fra teori til handling? Så er Specialisterne noget for dig!
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Amalie Terp-Hansen, Content & Marketing Lead, på mail amalie.kappel@specialisterne.com.
Vi glæder os til at høre fra dig!