Uma candidatura completa num minuto
Currículo e carta de apresentação personalizados, prontos a enviar.
Københavns Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab i Taastrup, søger en studentermedhjælper til en biostatistisk forskningsgruppe. Stillingen starter 1.
december 2026 eller hurtigst muligt derefter og indebærer databehandling, og udvikling af enkle R-scripts til automatisering af arbejdsprocesser. Du vil arbejde tæt sammen med forskere og ph.d.-studerende, og opgaverne omfatter dataforberedelse, deskriptive analyser og dokumentation af arbejdsprocesser.
Biostatistisk forskningsgruppe ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet søger en studentermedhjælper med tiltrædelse 1. december 2026 eller hurtigst muligt derefter.
Vi er en forskningsgruppe på Institut for Plante- og Miljøvidenskab, sektion for Afgrødevidenskab, der beskæftiger sig med førende metoder inden for statistik og machine learning anvendt på planter, herunder planters respons på stressfaktorer som tørke, varme, eller kemisk stress fra pesticider. Disse metoder kan for eksempel anvendes i en toksikologisk risikovurdering af et eller flere pesticider, eller til rådgivning af planteavlere.
På Institut for Plante og Miljøvidenskab (PLEN) på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet bidrager vi med løsninger, der er afgørende for samfundets og verdens fremtid. På PLEN mødes uddannelse, grundforskning og anvendt forskning i bioteknologi, plantevidenskab og miljøkemi og -fysik fra det molekylære niveau til økosystemer. Vores mål er at skabe vigtig og internationalt anerkendt forskning og uddannelse inden for hvert forskningsområde, men også at styrke det tværfaglige samarbejde mellem områderne.
Sektion for Afgrødevidenskab forsker og underviser i grundlæggende og anvendt videnskab relateret til afgrødeproduktion. Kernen i vores forskning er samspillet mellem genotype, management og miljø som grundlag for afgrødevækst samt produktion af bæredygtig mad, prydplanter, fiber og bioenergi.
Vi søger en studentermedhjælper, der kan bistå forskningsgruppen med databehandling og klargøring af datasæt til statistisk analyse. Arbejdet vil blandt andet bestå i at bistår ved udførelse af grundlæggende statistiske analyser samt kvalitetssikring af data. Derudover vil du bidrage til dokumentation af arbejdsprocesser samt udvikling af enkle scripts til automatisering og effektivisering af datahåndteringen. Opgaverne løses i samarbejde med gruppens forskere og ph.d.-studerende.
Et dynamisk forskningsmiljø med engagerede kollager, mulighed for at arbejde og fleksible arbejdsforhold med mulighed for faglig udvikling.
Læs mere om Institut for for Plante- og Miljøvidenskab på https://plen.ku.dk
Ansættelse og aflønning sker som studerende i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansatte Organisationer – Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK). Timelønnen er alt efter anciennitet på minimum 145,73 kr. (1. august 2026-niveau). Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 12 timer. Ansættelsen er tidsbegrænset og gælder for en periode på 12 måneder med udløb 30. november 2027.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er indskrevet og aktiv studerende ved en videregående uddannelsesinstitution.
Københavns Universitet har etableret en ny fælles administrativ organisering, som fortsat implementeres. Det indebærer løbende forandringer og udvikling af bl.a. arbejdsgange og samarbejdsflader.
Du kan læse mere om lønniveauer i staten på www.loenoverblik.dk .
Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til Signe Marie Jensen, smj@plen.ku.dk , +4535333431.
Højbakkegård Alle 13
2630 Taastrup
Danmark