Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
Skattestyrelsen søger en studentermedhjælper til Særlig Kontrol 12 i Taastrup. Du bliver en del af et fagligt team, der arbejder med at bekæmpe skatteøkonomisk kriminalitet og understøtte politiets indsats.
Du vil få introduktion til administrative og enkle regnskabsmæssige opgaver og sparring fra erfarne kolleger. Stillingen kræver en relevant uddannelse som fx professionsbachelor i skat eller cand.jur./HA(jur.).
Har du lyst til at arbejde i en af Danmarks største styrelser, hvor du kan få en praktisk vinkel på dit studie? Vil du kickstarte din karriere ved at stifte bekendtskab med bekæmpelse af skatteøkonomisk kriminalitet, og vil du bruge din viden fra studiet omkring regnskab, moms og skatter eller jura til at bidrage til opgaveløsningen i et projekt, der har til opgave at understøtte politiets indsats i bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet i rocker- og bandemiljøet? Så er du måske den studentermedhjælper, vi søger!
Fagområdet Særlig Kontrol bekæmper organiseret, systematisk og kompleks skatteøkonomisk kriminalitet, herunder inden for rocker- og bandemiljøet.
Vores kontor Særlig Kontrol 12 er en del af Center for Skatteøkonomisk Kriminalitet og Hvidvask II, som pt. tæller ca. 120 medarbejdere fordelt på i alt 6 enheder. Centeret ledes af en underdirektør og er ét af i alt tre centre i fagområdet Særlig Kontrol. I vores center ser vi interessenthåndtering og samarbejde som en vigtig del af vores opgave, og vi tror på, at de bedste resultater skabes i fællesskab. Vi følger nøje udviklingen af nye svigstrends, hvor data og analyse giver nye og væsentlige perspektiver på vores myndighedsopgave.
Vores kontor er det ene af to ben i Skattestyrelsens opgave med at understøtte politiets indsats mod økonomisk kriminalitet i rocker- og bandemiljøet. Det andet ben e r Særlig Kontrol 13, og vi har et tæt samarbejde på daglig basis. Vores kontor består pt. af 20 medarbejdere og en studentermedhjælper, der alle bidrager til at optrevle økonomisk kriminalitet i rocker- og bandemiljøet. Det sker ved skrivebordet, gennem udgående kontroller og ved bistand til politiet ved aktioner, afhøringer og ransagninger. Vi har således et tæt samarbejde med de forskellige politikredse og National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).
Som vores nye studentermedhjælper bliver du en del af et team med dygtige kollegaer, der har en høj faglighed og brænder for den vigtige samfundsopgave, de er med til at løse. Gennem samarbejde med vores kontrolmedarbejdere får du de bedste forudsætninger for at lære nyt samt få hjælp til at løse opgaver inden for kompleks økonomisk kriminalitet. Du vil i den forbindelse blive introduceret til administrative og enkle regnskabsmæssige opgaver.
Som studentermedhjælper hos os får du en bred vifte af arbejdsopgaver, hvor du altid bliver understøttet af erfarne kollegaer. Det vil blandt andet være
Vi har flere studentermedhjælpere på lokaliteten, hvor der vil være mulighed for sparring og et godt socialt miljø.
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse som fx professionsbachelor i skat, HA(jur.), cand.merc.aud., cand.merc.jur., cand.jur. eller lignende. Du har en stærk faglighed og en positiv tilgang til nye opgaver og udfordringer.
I vores kontor vil du opleve faglig sparring og videndeling, hvor vi hjælper hinanden til at blive en succes. Hos os får du mulighed for at kickstarte din karriere med kendskab til bekæmpelse af skatteøkonomisk kriminalitet og de forvaltningsretlige rammer for myndighedsudøvelsen.
Vi er en del af en organisation, der er i stor udvikling og med en kultur, der prioriterer samarbejde, faglig sparring og videndeling.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Henrik Petersen på telefon 72 37 13 72 eller projektkoordinator Chalotte Lund på telefon 72 38 93 80.
Vi forventer at afholde samtaler løbende.
Den ugentlige arbejdstid vil være ca. 15 timer med mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden fx i forbindelse med eksamener.
Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes organisation – Det Statslige Område og Cirkulære om organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter, IT-medarbejdere (HK) i Staten.
Hvis du går videre til ansættelse i rekrutteringsforløbet, skal du være opmærksom på, at vi foretager en undersøgelse af, om du har gæld, der er sendt til inddrivelse hos det offentlige. Vi undersøger ligeledes, om du har afgjorte kontrol- og/eller straffesager på skatte- og afgiftsområdet. Din ansættelse sker under forudsætning af, at vi ikke finder oplysninger om dig, der er uforenelige med en ansættelse i Skatte- og Vækstministeriets koncern.
Ansættelsesområdet er Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted er Engelholm Allé 1, 2630 Taastrup.
I Skattestyrelsen bliver du en del af et fagligt og mangfoldigt fællesskab, hvor du får ansvar, udvikler dig gennem komplekse opgaver og får tæt sparring med dygtige kolleger – alt sammen inden for fleksible rammer.
Skattestyrelsen lægger vægt på at understøtte fleksible arbejdsvilkår, og rammerne for arbejdstilrettelæggelsen drøftes mellem leder og medarbejder med udgangspunkt i den samlede opgaveløsning.
Din udvikling betyder meget for os, og hos os får du gode muligheder for læring og en karrierevej, der er fleksibel og tilpasset dig, uanset hvor i livet du befinder dig.
Vi samarbejder på tværs af generationer, uddannelser, baggrunde og landsdele om at løse vores kerneopgave. Vores opgaver kræver viden, ekspertise og fordybelse. Din læringskurve vil derfor være stejl, og du styrker din faglighed og opbygger kompetencer, der følger dig videre i dit arbejdsliv.
Skattestyrelsen spiller en vigtig rolle i samfundet ved at sørge for, at ingen betaler hverken for meget eller for lidt i skat. Det er ikke en enkel opgave, men den er vigtig. Skat er alles ansvar – og så er det vores arbejde. Og det kan også blive dit.
Skattestyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.