Obtenez une réponse de cet employeur
Votre CV et votre lettre de motivation, adaptés exactement à ce que l’employeur recherche.
Miljøstyrelsen søger en studerende til Kontoret for Bekæmpelsesmiddelregulering som studentermedhjælper med interesse for miljø, regulering og administrative opgaver.
Du vil bidrage til daglige opgaver, datahåndtering og støtte til sagsbehandlere, samtidig med at du får indsigt i faglige og juridiske aspekter af bekæmpelsesmiddelregulering. Stillingen kræver 5–15 timer om ugen og er tilknyttet Miljøministeriets myndigheder.
Er du studerende og interesseret i miljø, myndighedsarbejde og regulering? Ønsker du et studiejob, hvor du får indblik i, hvordan vi omsætter politiske aftaler og regler til konkrete indsatser, der skal beskytte miljø og sundhed? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i Kontoret for Bekæmpelsesmiddelregulering.
Vi mangler dig, der vilVære en del af kontorets daglige opgaveløsning og som vil løse opgaver især indenfor administrative opgaver, dataopgaver samt hjælpe sagsbehandlerne med konkrete opgaver.
Du vil også skulle løse forskellige ad hoc-opgaver på tværs af kontoret.
Du får dermed mulighed for at få praktisk erfaring med offentlig administration og indblik i de faglige og juridiske aspekter af reguleringen af bekæmpelsesmidler.
Vi mangler dig, der:
Vi lægger desuden vægt på, at du er initiativrig, positiv og arbejdsom, og at du trives med forskellige typer opgaver. Det er vigtigt, at du er serviceminded og har lyst til at bidrage til et fagligt og socialt fællesskab.
Vi tilbyder digEt studiejob med mening, hvor du får indblik i arbejdet i en statslig myndighed, som understøtter indsatser, der skal reducere pesticidbelastningen og beskytte miljø og sundhed. Du kommer tæt på både administration, regulering, data og faglige problemstillinger og får mulighed for at omsætte din uddannelse til praksis.
Opgaver i enheden og organiseringKontoret for Bekæmpelsesmiddelregulering er en del af området Sikker Kemi i Miljøstyrelsen. Kontoret arbejder med at omsætte og drive indsatser på bekæmpelsesmiddelområdet i praksis, samt håndhæve lovgivningen for indesluttet anvendelse af genetisk modificerede organismer (GMO). Opgaverne omfatter bl.a. udmøntning af sprøjtemiddelstrategien, IT-systemer på området, integreret plantebeskyttelse (IPM), uddannelse og autorisationer til brug af pesticider, bekendtgørelser og vejledninger, syn af sprøjter, kontrol, forskning og EU-arbejde, samt godkendelse af produktion og forskning med GMO. Kontoret består af 11 medarbejdere samt en kontorchef og en teamleder. Sikker Kemi arbejder med regulering af pesticider, biocider og kemikalier samt kontrol på området. Området består af ca. 125 medarbejdere i Odense og Slagelse og er organiseret i fire kontorer. I Kontoret for Bekæmpelsesmiddelregulering bliver du en del af et tværfagligt miljø med fokus på høj faglig kvalitet, samarbejde og tillid.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansatte Organisationer - Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).
For at blive ansat som studentermedhjælper, skal du dokumentere studieaktivitet.
Arbejdstiden er max. 15 timer om ugen. Der aftales mødedage uge til uge, dog med mulighed for at aftale fleksible mødetider i eksamensperioder m.m.
Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner.
Tjenestestedet vil være Lerchesgade 35, 5000 Odense C.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte kontorchef Bettina Ørsnes Larsen, tlf. 23 28 66 68.
Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet og myndighed på miljø-, kyst-, havnatur- og fiskeriområdet. Vores kerneopgave er at omsætte lovgivning til virkelighed, og vi arbejder for at balancere hensynene til både beskyttelse og benyttelse.
Vi er ca. 940 kolleger i hele Danmark og har hovedkontor i Odense. I Miljøstyrelsen skaber vi fagligt funderede og proaktive, helhedsorienterede løsninger i samspil med omverdenen. Vi arbejder for rent vand og rig havnatur, robust klimatilpasning, sikker kemi, grøn produktion og et bæredygtigt fiskeri.
Miljøstyrelsen betragter diversitet som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.