Don’t send a generic resume — generate a resume and cover letter tailored to this exact role.
Humlebo Ejendomme i Odense søger en studentermedhjælper inden for marketing, der kan støtte vores markedsføring på tværs af kanaler og platforme. Du får reelle arbejdsopgaver og indsigt i boligejendomsbranchen. Du er studieaktiv i markedsføring og har kørekort.
Du er udadvendt og trives i teams; fokus på sociale medier og ideudvikling i vores markedsføring. Arbejdsmængde: ca. 8–15 timer om ugen med mulighed for ekstra ved eksamensperioder.
Bliv studentermedhjælper inden for marketing hos veletableret udlejningsvirksomhed
Drømmer du om et studiejob, hvor du kan få lov til at udfolde dine evner inden for adskillige marketingdiscipliner? Som studentermedhjælper hos Humlebo Ejendomme bliver du en integreret del af organisationen, får tildelt reelle arbejdsopgaver og får en unik indsigt i ejendomsbranchen – i trygge rammer og med mulighed for stort ansvar.
Som studentermedhjælper hos Humlebo Ejendomme får du rig mulighed for at tilegne dig en masse praktisk erfaring inden for marketing. Du vil fra start blive lært op i dine kommende opgaver og i virksomheden som en helhed. Jobbet vil klæde dig på til at kunne træffe selvstændige beslutninger i din fremtidige karriere og vil give dig gode kompetencer på dit CV. Du får samtidig frihed til at sætte dit eget præg på vores markedsføring – dine idéer bliver hørt, og de gode bliver ført ud i livet.
Du er studieaktiv på en relevant uddannelse inden for markedsføring, og du er helst et par semestre inde i din uddannelse. Da stillingen indebærer fremvisninger af vores ledige lejemål, er det et krav, at du har kørekort.
Du er udadvendt og imødekommende, og har en social natur som gør det let at tage kontakt – både til kolleger, lejere og samarbejdspartnere. Du er fleksibel og trives i et team, hvor man løfter i flok. Du er også altid klar til at give en kollega en hjælpende hånd – og kan forvente det samme fra andre. Du arbejder grundigt, holder dine deadlines og går efter den bedst mulige løsning frem for den hurtigste.
Vigtigst af alt brænder du for sociale medier og vil gerne dygtiggøre dig fagligt. Vi lægger derfor vægt på, at du har ambitioner om at udvikle dine kompetencer inden for både markedsføring og kommunikation – og dét får du rig mulighed for hos os. Du har lyst til at sætte dit eget præg på vores markedsføring, og det er et stort plus, hvis du er en kreativ sjæl med flair for videoproduktion eller idéudvikling inden for samme felt.
Hos Humlebo Ejendomme udlejer vi en lang række lejeboliger primært i Odense, Svendborg, Årslev og Haarby. Som boligselskab bestræber Humlebo Ejendomme sig på at kunne tilbyde boliger til alle familietyper og aldersgrupper. Vores brede portefølje af ejendomme spænder vidt, hvilket gør det muligt at finde en boligløsning, som sikrer ethvert behov.
Som boligselskab er vi kendt for vores personlige og professionelle service inden for boligudlejning og ejendomsadministration. På baggrund af vores mange års erfaring kender vi til de opgaver og udfordringer, der ligger heri. Med denne viden bestræber vi os på at gøre de enkelte processer så lette som mulige for vores lejere.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside www.humlebogruppen.dk.
Du bliver en del af et team bestående af dedikerede kolleger inden for økonomi, ejendomsadministration og ejendomsservice. Teamet har et uformelt og dynamisk arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet. Derudover vægter vi ærlighed, højt humør og fællesskab højt, for derigennem tror vi på, at det bedste sammenhold og tillid til hinanden skabes.
Studiejobbet anslås til at have et omfang på ca. 8-15 timer i ugens løb. Derudover er der mulighed for at få lidt flere timer i de uger, hvor det giver mening for dig og dit studie. Vi tager naturligvis hensyn til de perioder, hvor du har eksamen.
Dine arbejdsdage vil foregå på vores kontor på Klokkestøbervej 18 i Odense M. Stillingen er en fast studenterstilling, og vi ser gerne, at du bliver hos os gennem resten af din uddannelse.